Gå til indhold
Mazda har vundet den anerkendte designpris, Red Dot Design Awards, for både Mazda CX-30 og den elektriske Mazda MX-30.
Mazda har vundet den anerkendte designpris, Red Dot Design Awards, for både Mazda CX-30 og den elektriske Mazda MX-30.

Pressemeddelelse -

Red Dot designpriser til Mazda CX-30 og MX-30

Mazda har vundet den anerkendte designpris, Red Dot Design Awards, for både Mazda CX-30 og den elektriske Mazda MX-30. Red Dot-priserne gives for produktdesign, der anses for at være nyskabende og visionært.

De to prisvindende biler er begge skabt ud fra Mazdas velkendte designfilosofi ”KODO – Soul of Motion”, der har sine rødder i japansk æstetik. Alligevel har de to biler hver sin unikke fremtoning. CX-30 er let genkendelig som en Mazda og har et tydeligt slægtskab med Mazda3 og andre modeller. MX-30 har en mere udfordrende og moderne fortolkning af Kodo-designet.

Vinderne af årets Red Dot-priser er valgt af en international fagjury bestående af mere end 40 eksperter. ”Prisvinderne har begejstret juryen ikke bare på grund af deres æstetiske kvaliteter men også deres funktionalitet. Med deres design sætter de nye standarder for deres respektive brancher”, udtaler Peter Zec, grundlægger af og direktør for Red Dot.

Mazda har tidligere gjort sig bemærket ved at vinde Red Dot Design Awards for sin KODO-designfilosofi. Således vandt den nye Mazda3 i 2019, MX-5 RF i 2017, MX-5 roadster, CX-3 og Mazda2 i 2015, den tidligere generation Mazda3 i 2014 samt Mazda6 i 2013.

Red Dot er en af verdens største designkonkurrencer og er blevet uddelt siden 1955. Der gives priser i hele 49 forskellige produktkategorier – blandt dem altså også biler. De prisvindende produkter har ret til at benytte det prestigefyldte ”Red Dot”-symbol, der er et internationalt kvalitetsstempel for godt design.

Mazda CX-30 har været på det danske marked siden september 2019, mens Mazda MX-30 forventes introduceret i september 2020.

Emner


Mazda blev grundlagt i 1920 i Japan og er et multinationalt selskab påvirket af forskellige kulturer men med stor respekt for sin japanske arv. Hos Mazda tror vi på, at man skal udfordre konventionerne for at gøre ting bedre. Den måde at tænke på har ført os til udviklingen af banebrydende tekniske løsninger og biler, som er smukke, inspirerende og ikke mindst sjove at køre i.

Kontakt

Jannik Olsen

Jannik Olsen

Pressekontakt PR Manager +45 26 31 88 37

DRIVE TOGETHER

Mazda blev grundlagt i 1920 i Japan og er et multinationalt selskab påvirket af forskellige kulturer men med stor respekt for sin japanske arv. Hos Mazda tror vi på, at man skal udfordre konventionerne for at gøre ting bedre. Den måde at tænke på har ført os til udviklingen af banebrydende tekniske løsninger og biler, som er smukke, inspirerende og ikke mindst sjove at køre i.

Mazda Motor Danmark
Vojensvej 11
2610 Rødovre
Denmark