Gå til indhold
30 års samarbejde mellem Mazda og Bose
30 års samarbejde mellem Mazda og Bose

Pressemeddelelse -

Udfordrer konventionerne sammen: 30 års samarbejde mellem Mazda og Bose

• Mazda og Bose indledte et samarbejde for 30 år siden ved udviklingen af 3. generation Mazda RX-7

• Partnerskabets målsætning var at føje en exceptionel lydkvalitet til køreoplevelsen

• Virksomhederne har siden udviklet mange unikke lydløsninger til de forskellige Mazda-modeller

I 1991 indledtes et teknikpartnerskab, som indtil videre har strakt sig over tre årtier og har inkluderet mange bilmodeller. Lige siden Mazda og Bose begyndte at arbejde sammen om den 3. generation af Mazda RX-7 for 30 år siden, har de to virksomheder sammen udviklet innovative lydløsninger, som bidrager til en unik køreoplevelse for Mazdas kunder. En kraftfuld lydgengivelse sammen med en dynamisk køreoplevelse giver stor værdi for både føreren og passagererne i en Mazda.

Mazda RX-7: Da det hele begyndte

Kraftfuld bas og detaljeret lyd - det var kravene som lydingeniørerne stillede sig selv under udviklingen af Mazda RX-7 FD. I jagten på exceptionel lyd til bilen stødte teamet underledelse af Ryoji Oe på Bose Acoustic Wave Cannon-systemet. Bassystemet, som består af et 3,6 meter langt rør med en højeffektiv bashøjttaler indeni, var præcis det, Mazda ledte efter, og de to virksomheder begyndte arbejdet med at integrere højttalerteknikken i bilen. Selvom opgaven virkede uoverskuelig til at begynde med, fandt Bose- og Mazda-ingeniørerne frem til et genialt system med folder og bøjninger for at få plads til det lange rør i bilen uden at gå på kompromis med hverken pladsen eller lydkvaliteten. ”Acoustic Waveguide-teknikken i RX-7 spillede musik uden mislyde”, mindes Mike Rosen, chefingeniør for Bose Automotive Systems, som var involveret i projektet. Det var et resultat, som startede ambitionen om at give flere af Mazdas bilmodeller en overlegen lyd.

Mazda MX-5: taget ned, volumen op

En særlig udfordring under den lange rejse var Mazdas ikoniske model, Mazda MX-5. At skabe en god lydkvalitet i en roadster med taget nede er en særlig udfordring for bilproducenter og lyddesignere, men Mazda og Bose fandt frem til en ny, innovativ løsning. En equalizer justerer automatisk lydindstillingerne, når taget er nede, og UltraNearfield-højttalere monteret direkte i sædernes hovedstøtter muliggør en lydoplevelse, der ikke generes af vindens susen. Desuden overvåger Bose AudioPilot kontinuerligt støjniveauet og tilpasser automatisk lydindstillingerne til omgivende støj fra vejen og vinden. På den måde kan føreren fokusere sin opmærksomhed på både musikken og køreoplevelsen uden at skulle lave manuelle justeringer.

Mazda MX-30: Skru op for bassen

Den seneste generation af biler fra Mazda markeret yderligere et gennembrud i det 30 år lange samarbejde. I næsten alle modeller siden Mazda3 i 2019 er baselementet flyttet fra den traditionelle plads i fordørene til en mere stabil placering i A-stolpen. Den nye placering frigør ikke kun plads til mere opbevaringsplads i dørene men bidrager også til en mere kraftfuld basgengivelse, eftersom lyden reflekteres af gulvet, torpedovæggen og midterkonsollen, inden den når kabinen. Denne forstærkende effekt skaber en ekstremt kraftfuld bas, som hverken bliver anstrengt eller sætter interiørdele i svingninger. Desuden har lydteknikerne forbedret basgengivelsen yderligere med en subwoofer placeret i bagagerummet. Den nye konfiguration, som passende nok kaldes BassMatch, viser sit fulde potentiale i den elektriske Mazda MX-30. Eftersom der ikke er nogen motorlyd, kan føreren og passagererne nu høre endnu flere detaljer, hvilket giver en større lydoplevelse end nogensinde før.

Fra det aller første til det seneste projekt har samarbejdet mellem Mazda og Bose været kendetegnet ved en passion for at flytte grænser og en fælles forståelse for, at premiumlyd kræver en ukonventionel tankegang. Det er også, hvad der skal drive fremtidige fælles projekter fremad mod unikke løsninger og et fælles mål: Den perfekte kobling mellem bil, fører og skøn musik.

Emner


Mazda blev grundlagt i 1920 i Japan og er et multinationalt selskab påvirket af forskellige kulturer men med stor respekt for sin japanske arv. Hos Mazda tror vi på, at man skal udfordre konventionerne for at gøre ting bedre. Den måde at tænke på har ført os til udviklingen af banebrydende tekniske løsninger og biler, som er smukke, inspirerende og ikke mindst sjove at køre i.

Kontakt

Jannik Olsen

Jannik Olsen

Pressekontakt PR Manager +45 26 31 88 37

DRIVE TOGETHER

Mazda blev grundlagt i 1920 i Japan og er et multinationalt selskab påvirket af forskellige kulturer men med stor respekt for sin japanske arv. Hos Mazda tror vi på, at man skal udfordre konventionerne for at gøre ting bedre. Den måde at tænke på har ført os til udviklingen af banebrydende tekniske løsninger og biler, som er smukke, inspirerende og ikke mindst sjove at køre i.

Mazda Motor Danmark
Vojensvej 11
2610 Rødovre
Denmark