Gå til indhold
McDonald’s har inviteret en legesyg og kompromisløs kok i køkkenet.

Pressemeddelelse -

McDonald’s har inviteret en legesyg og kompromisløs kok i køkkenet.

Gourmetkok Jonathan Berntsen har sluppet fantasien løs og lavet en fransk simreret om til en burger

Fra i dag kan man for formentlig første gang i Danmark prøve at få simremad serveret i en burger. Simremad er karakteriseret ved velsmag, en skøn sammensætning af ingredienser, og de mange timer maden har fået lov til at koge ind. Nu serverer kokken Jonathan Berntsen denne intense smag i en ny Homestyle.

Burgeren består af den bløde og smagfulde briochebolle og en saftig oksekødsbøf. Hertil kommer bløde løg forårsløg og friske skiver tomat. Derudover har Jonathan Berntsen brugt meget tid på at udvikle en fyldig og velsmagende rødvinssauce og kartoffelmayo, der gør den nye Beef Burgundy helt unik.

”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville inkorporere vin i min McDonald’s burger. På min restaurant går jeg lige så meget op i at finde den rigtige vin som i maden, når jeg sammensætter min menu. Jeg har en stor svaghed for de dybe smage, som man kan få frem i en klassisk simreret. Og så passer den lige til den danske vinter”, siger Jonathan Berntsen, der med sit bud på Beef Burgundy er vendt tilbage sine franske rødder, hvor han tog størstedelen af sin kokkeuddannelse.

Rødvinssaucen indeholder 2.7 procent alkohol og giver burgeren en distinkt fransk accent. Kartoffelmayo og de bløde løg er prikken over i’et og fuldender indtrykket af en unik burger på det danske marked. Jonathan Berntsen er stolt af burgeren, som han har brugt meget tid for at finde den helt rigtige balance.

”Det har været fantastisk sjovt at være med i køkkenet for at udvikle denne burger. Jeg kan godt lide at have en legende tilgang til maden. Jeg synes selv, at vi har ramt den helt rigtige simrerets-smag i denne burger, og jeg er meget spændt på, hvordan danskerne tager imod den”, siger Jonathan Berntsen.

Spændt er også den kommercielle direktør hos McDonald’s, Marie Hürdum.

”Hele ideen med at samarbejde med nogle af vores dygtigste kokke er, at vi gerne vil udfordres. Jeg er ret sikker på, at vi ikke selv var kommet på ideen med at lave en klassisk, fransk simreret om til en burger. Men det gjorde Jonathan heldigvis, og jeg synes det er fedt, at vi på denne måde kan rykke ved burgeren som koncept og tilbyde vores gæste nye smagsoplevelser. For det er jo lige netop smagen der er i fokus – også i Beef Burgundy, som jeg synes, er en fantastisk innovativ burger”, siger Marie Hürdum.

Emner


Der blev i 1989 etableret et hovedkontor for de danske McDonald's restauranter.

Hovedkontoret sætter de overordnede politikker og strategier for McDonald's på nationalt niveau. I det daglige er det hovedkontorets opgave at fungere som samarbejdspartner for franchisetagerne i forbindelse med uddannelse, drift, markedsføring, kommunikation, pressekontakt, strategi og økonomi.

McDonald's restauranter i Danmark havde i 2015 en samlet omsætning på 2 mia. kr.

Kontakt

Fannie Pramming

Pressekontakt Kommunikationschef 70220160

McDonald's

Der blev i 1989 etableret et hovedkontor for de danske McDonald's restauranter.

Hovedkontoret sætter de overordnede politikker og strategier for McDonald's på nationalt niveau. I det daglige er det hovedkontorets opgave at fungere som samarbejdspartner for franchisetagerne i forbindelse med uddannelse, drift, markedsføring, kommunikation, pressekontakt, strategi og økonomi.

McDonald's restauranter i Danmark havde i 2015 en samlet omsætning på 2 mia. kr.

McDonald's
Falkoner Allé 20
2000 Frederiksberg
Danmark