Gå til indhold
Daimler bygger nye batterifabrikker

Blogindlæg -

Daimler bygger nye batterifabrikker

Den nye generation af elbiler fra Mercedes-Benz kræver en enorm produktion af batterier. Derfor planlægger Daimler at opføre otte helt nye batterifabrikker i fire forskellige lande – deriblandt USA. For få uger siden blev det første spadestik taget i Alabama.

Den tyske forbundskansler Angela Merkel var en af gæsterne til åbningen af Daimlers nye batterifabrik i tyske Kamenz.

Daimler tilkendegav i fjor, at koncernen vil investere 10 milliarder euro på at elektrificere modelprogrammet. En stor del af denne gigantiske investering skal anvendes til at opføre og udbygge batterifabrikker i Tyskland, USA, Thailand og Kina. Og i 2022 skal Mercedes-Benz kunne tilbyde mindst én fuldt elektrisk bil i hvert segment.

Produktionen af batterier er allerede i fuld gang. Sidste år blev den nye fabrik i Kamenz, Tyskland, indviet – her skal man eksempelvis producere batterier til den ny EQC. I oktober i år tog man første spadestik til endnu en ny fabrik i Bibb County i Alabama – et område, som siden 1997 har været hjemsted for produktionen af SUV-modeller, og som i dag producerer GLE, GLE coupé samt GLS.

Den nye batterifabrik i Alabama bygges nær Daimlers store SUV-fabrik i Tuscaloosa.

Den nye batterifabrik opføres blot nogle kilometer fra bilfabrikken, og der investeres 875 millioner euro i det 185.000 kvadratmeter store anlæg, som kommer til at beskæftige omkring 600 ansatte.

Emner

Kategorier

Kontakt