Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Dansk ordre på verdens første serieproducerede el-varebil

El-varebilen er ifølge Loomis og Mercedes-Benz et oplagt valg for virksomheder, der arbejder med nærdistribution.

Der tales og skrives meget om el-drevne personbiler i disse måneder. Men endnu har verden til gode at se en el-drevet varebil på gaden. Det bliver der lavet om på, når Mercedes-Benz i april leverer 5 stk. af verdens første el-drevne varebil, Vito E-Cell, til kontanthåndteringsfirmaet Loomis.

Kæmpe potentiale 
Den eldrevne varebil skal i første omgang bruges til pengetransporter og anden nærdistribution i københavnsområdet, og bliver el-bilerne en succes, har Loomis planer om at udvide med flere el-biler i både Danmark og udlandet. Med aktiviteter i 13 lande verden over, indebærer det et stort potentiale for el-varebilens udbredelse. 

”Vi er virkelig stolte over at være de første i verden, der gør ord til handling og tilføjer en el-drevet varebil til vognparken. Vi tilbagelægger mange kilometer om året, og vi er klar til at gå forrest for at reducere CO2-udslippet, også selvom det ikke nødvendigvis er den billigste mulighed. Hvis vores samarbejdspartnere tager positivt imod initiativet, er vi i Loomis klar til at udvide aftalen til vores kontorer i hele verden,” siger Hermod Martinsen, adm. direktør i Loomis Danmark. 

Verdens første serieproducerede el-varebil
Vito E-Cell har en rækkevidde på 130 kilometer, hvilket er mere end rigeligt til Loomis’ formål. Samtidig oplader bilen ved nedbremsninger, hvilket gør bilen helt ideel til bykørsel med mange stop. Vito E-Cell er blot ét af flere resultater af Mercedes Benz’ mangeårige satsning på CleanDrive Technology: 

”Mercedes-Benz’ CleanDrive Technology handler om at forme en bæredygtig transportsektor med rene, effektive køresystemer og alternative brændstoffer. Vi er bevidste om vores ansvar som bilproducent, men vi er også bevidste om, at en stor virksomhed som Loomis er helt uundværlig, hvis bilerne rent faktisk skal ud at køre på vejene,” siger Mikael Meyer, Marketing- og PR ansvarlig for Mercedes-Benz vare- og lastbiler i Danmark.

Mercedes Benz og Loomis præsenterer det nye samarbejde på Transport 2011-messen i Messecenter Herning den 6.-9. april 2011. 

For yderligere information, kontakt:
Mikael Meyer, Marketing / PR Manager
Mercedes-Benz Vans & Trucks Danmark
Telefon: +45 3378 5434
E-mail: mikael.meyer@daimler.com

Emner

Kategorier

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.