Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Digital tjeneste fra Mercedes-Benz optimerer drift

Mercedes-Benz inkluderer nu en ny, digital tjeneste i alle Van-køb. Tjenesten hedder MB Van Uptime Monitor og analyserer bilen i realtid, hvilket gør det muligt at modtage varslinger om kommende reperationer og anbefalede justeringer. Dermed er tjenesten med til både at optimere drift og spare omkostinger forbundet med værkstedsbesøg.

“For de professionelle, danske kunder er det vigtigt, at bilerne holdes dér, hvor de hører til; nemlig på vejene så virksomheden skaber værdi og vores kunders kunder bliver betjent. Derfor er det også utrolig værdifuldt at kunne optimere bilernes drift,”

siger Jens Lyngholm, Portfolio & Transformation Manager hos Mercedes-Benz Vans i Danmark.

Tjenesten skal betragtes som et bindeled mellem bilen, værkstedet og den daglige drift.

Varsler intelligent i tre kategorier

En af de store fordele ved MB Van Uptime Monitor består i, at systemet intelligent skelner mellem varslinger og inddeler dem i tre kategorier.

Ved hastesager, hvor en handling er påkrævet med det samme, sørger systemet for, at værkstedet proaktivt rækker ud til brugerne af bilen for at aftale en tid hurtigst muligt.

Hvis systemet derimod registrerer mindre justeringer, som ikke er kritiske, vil tjenesten samle disse og foreslå ét samlet værkstedsbesøg for at nedbringe tiden på værkstedet så meget som muligt. Forud for besøget sørger systemet også for, at alle nødvendige dele er bestilt hjem og er klar til installation, når bilen ankommer.

I den mindst kritiske kategori af registreringer hører de tilfælde til, hvor brugerne selv med fordel kan foretage justeringerne – fx lufttryk i dækkene. I de tilfælde modtager brugerne en mail med klare instrukser og anbefalinger til, hvordan de selv kan klare det hele. Dermed sparer man både tid på værkstedet og omkostningerne forbundet med besøgene.

Digital og transparent platform

Bilen - eller bilerne i flertal – analyseres i realtid, og for erhvervskunderne gælder det, at man har adgang til en fuld digital oversigt, hvor alle registreringer fremgår sammen med de anbefalede handlinger for den enkelte bil.

“Vi har rigtig mange kunder, som er meget interesserede i, hvordan digitale muligheder som denne kan understøtte deres forretning og optimere driften samtidig med at nedbringe omkostningerne. Det giver langt flere muligheder for virksomhedsejerne at agere proaktivt og planlægge bedst muligt, når systemet fx kan advare om kommende problemer, før uheldet er ude,” siger Jens Lyngholm, Portfolio & Transformation Manager hos Mercedes-Benz Vans i Danmark.

Se mere om MB Van Uptime Monitor her

Og læs mere om MB Van Uptime Monitor i den internationale pressemeddelelse her

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Relateret materiale

  • Fra Stuttgart til Rom: Mercedes-Benz tester VLE på langdistance

    Den tilbagelagte rute fra Stuttgart til Rom tæller næsten 1.100 km, som blev tilbagelagt af to testbiler med blot to korte opladninger på under 15 minutter. Ruten førte bilerne gennem bjergpas og snoede veje, via motorvej, landeveje og smalle by-gader. Her stod det klart, at VLE kan blive det oplagte valg for den store familie.

  • Vision V er et kig i krystalkuglen hos Mercedes-Benz

    I 2026 introducerer Mercedes-Benz en helt ny arkitektur (VAN.EA), som både vil være modulær, fleksibel og skalérbar. På baggrund af den nye arkitektur vil Mercedes-Benz positionere private vans endnu stærkere i luksussegmentet med et dedikeret fokus på den ”private lounge”.

  • Populær Mercedes-varebil fra blot 2.595 kroner om måneden

    Mercedes-Benz har i dag lanceret en ny kampagne, hvor professionelle kunder kan lease en Vito 114 fra blot 2.595 kroner om måneden. Aftalen inkluderer 15.000 km årligt og løber over 48 måneder med en engangsydelse på 35.000 kroner, som også inkluderer service. Bilerne står klar til hurtig levering.