Gå til indhold
Fuldelektrisk bylastbil fra Mercedes-Benz på vej til Danmark

Pressemeddelelse -

Fuldelektrisk bylastbil fra Mercedes-Benz på vej til Danmark

Nu begynder serieproduktionen af den fuldt elektriske Mercedes-Benz eEconic, og det allerførste eksemplar har kurs mod Danmark. Renovationsvirksomheden Urbaser har bestilt 35 styk af den nye el-lastbil, som inden længe vil kunne ses – men næsten ikke høres – på de danske veje.

Salget af elektriske personbiler boomer, varebilerne er godt på vej, og også når det gælder den tunge transport, er der fart på udrulningen af fremtidens teknologier. Og snart behøver man blot kigge ud ad vinduet for at opleve det.

I efteråret rullede de første eksemplarer af den fuldelektriske distributionslastbil Mercedes-Benz eActros nemlig af samlebåndet på Mercedes-Benz’ fabrik i Wörth, og inden længe begynder produktionen af den nye og ligeledes elektriske Mercedes-Benz eEconic.

Og det allerførste eksemplar af den nye, batteridrevne lastbil skal i tjeneste som renovationsbil i Danmark.

eEconic skal køre i byerne

Urbaser, som er den største udbyder af renovationskørsel herhjemme, har bestilt 35 eksemplarer af den nye eEconic, og de nye lastbiler vil blive leveret løbende og skal efter planen køre i fast rutekørsel i flere større danske byer allerede fra i år.

Omstillingen fra diesel- til elkraft stiller både krav til opladningsfaciliteter og ruteplanlægning, men det bekymrer ikke administrerende direktør hos Urbaser, Stefan Olin. De nye el-skraldebiler skal nemlig lades op om natten og er samtidig tiltænkt byruter, hvor rækkevidden ikke er en hindring.

Faktisk er eEconic særdeles velegnet til opgaverne i tættere bebyggelse, for den elektriske drivline gør lastbilen stort set lydløs, mens det lave førerhus med store vinduespartier og glasdør sikrer eksemplarisk udsyn.

“Vores opgave består i at afhente affald på en måde, så vi støjer, sviner og generer mindst muligt, og her er eEconic ideel. Samtidig er fremtiden jo elektrisk, og den udvikling vil vi gerne støtte op om,” siger Stefan Olin og tilføjer, at mange af virksomhedens medarbejdere allerede glæder sig til at komme ud at køre i de nye lastbiler.

Også hos Mercedes-Benz Trucks i Danmark er der begejstring at spore over den store ordre, som ifølge eMobility og PR manager, Mikael Voigt, for alvor indvarsler begyndelsen på en elektrisk fremtid for den tunge transport:

“Den klassiske Econic med dieselmotor har længe været den foretrukne lastbil i renovationsbranchen, og med den nye eEconic ser vi frem til at forsvare vores førerposition med en gennemført opdateret og fuldt elektrisk version af en årelang succeshistorie,” siger Mikael Voigt.

Totalvægt op til 27 ton

Den nye Mercedes-Benz eEconic har en tilladt totalvægt på 27 ton og er udstyret med to elmotorer, som hver leverer en effekt på 330 kW med mulighed for peak-ydelse på op til 400 kW. Dertil kommer en batteripakke med en samlet kapacitet på 336 kWh, som kan lades med en effekt på op til 160 kW.

Den elektriske drivline sikrer ikke alene et overbevisende og støjsvagt kraftoverskud, men optager også mindre plads. Det har blandt andet gjort det muligt at udforme cockpittet med helt fladt gulv til gavn for rummelighed og endnu bedre ind- og udstigningsforhold.

Endelig er sikkerheden blandt andet optimeret med femte generation af den aktive bremseassistent Active Brake Assist, som hjælper føreren med at bremse i nødsituationer.

De første eksemplarer af den nye Mercedes-Benz eEconic forventes leveret i Danmark i slutningen af sommeren. 

Emner


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.