Gå til indhold
Fuldelektrisk performance fra Mercedes-AMG: EQE 43 4MATIC og EQE 53 4MATIC+

Pressemeddelelse -

Fuldelektrisk performance fra Mercedes-AMG: EQE 43 4MATIC og EQE 53 4MATIC+

Den nye EQE fra Mercedes-EQ blev præsenteret i efteråret, og nu løfter Mercedes-Benz sløret for hele to performanceversioner af den fuldelektriske sedan med henholdsvis 476 og 687 hestekræfter.

Det var især det iøjnefaldende aerodynamiske design med rammeløse ruder og den lange rækkevidde, der tog opmærksomheden, da den nye EQE fra Mercedes-EQ blev præsenteret for verdenspressen i september sidste år.

Nu er der nyt fra Mercedes-AMG, som har haft fingrene i den luksuriøse sedan, og EQE 43 4MATIC og EQE 53 4MATIC+ er de to seneste skud på stammen fra Affalterbach.

Her er elektrificeringen i fuld gang, og de to nye modeller lægger sig i slipstrømmen af plug-in hybriden Mercedes-AMG GT 63 S E PERFORMANCE og den nyligt præsenterede Mercedes-AMG EQS 53 4MATIC+.

“Med tilføjelsen af de to nye modeller appellerer Mercedes-AMG nu til et endnu bredere segment. Mens EQE 43 4MATIC står som entry-modellen for fuldelektrisk køredynamik fra Mercedes-AMG, leverer EQE 53 4MATIC+ endnu mere rendyrket sportslighed og performance,” siger øverste chef hos Mercedes-AMG, Philipp Scheimer og tilføjer, at flere fuldelektriske modeller fra Mercedes-AMG er på vej.

Lang rækkevidde og masser af power
Både EQE 43 4MATIC og EQE 53 4MATIC+ er udstyret med elmotor på for- og bagaksel, mens fuldt variabelt firehjulstræk, aktiv bagakselstyring og AMG-specifikke bremser hjælper med at tøjle de mange kræfter. Og der er nok af dem. EQE 43 4MATIC yder op til 476 hestekræfter, mens EQE 53 4MATIC+ leverer op til 687 hestekræfter.

EQE 43 4MATIC klarer således turen fra 0 til 100 kilometer i timen på 4,2 sekunder, og med RACE START-funktionen, som er en del af AMG DYNAMIC PLUS-pakken, klarer den endnu kraftigere EQE 53 4MATIC+ sprinten på 3,3 sekunder.

Begge modeller kan lynlades med en effekt på op til 170 kW og har en officiel rækkevidde på over 500 kilometer på en opladning.

Den danske Mercedes-Benz importør er endnu ikke klar med priser.



Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Relateret materiale

  • Op til 1.000 kilometer på en opladning i Mercedes-Benz VISION EQXX

    Op til 1.000 kilometer på en opladning i Mercedes-Benz VISION EQXX

    Den ny Mercedes VISION EQXX er netop blevet præsenteret, og med banebrydende aerodynamik og en rækkevidde på over 1.000 kilometer, er den futuristiske konceptbil et rullende bud på, hvordan Mercedes-Benz forestiller sig fremtidens elbil.
    2022 er kun lige skudt i gang, men hos Mercedes-Benz har forberedelserne længe været undervejs. Fra og med i år vil alle mærkets fabrikker nemlig udelukkende

  • Her er den nye Mercedes EQB 250

    Her er den nye Mercedes EQB 250

    De første eksemplarer af den nye Mercedes EQB landede på dansk jord i begyndelsen af februar, men nu melder endnu en variant af den fuldelektriske kompakt-SUV sig klar i kulissen med en pris, der begynder ved 436.000 kroner.

  • Her er priserne på den nye Mercedes EQE

    Her er priserne på den nye Mercedes EQE

    Den nye Mercedes EQE er første fuldelektriske Mercedes i firmabilsegmentet, og nu er Mercedes-Benz Danmark klar med priserne på de første to varianter, der begge stiller til start med masser af power, lang rækkevidde og et væld af eksklusive detaljer – men som bejler til to forskellige segmenter. Priserne begynder ved 675.000 kroner.

  • Elektrisk luksus med plads til syv: Her er den nye Mercedes EQS SUV

    Elektrisk luksus med plads til syv: Her er den nye Mercedes EQS SUV

    Den nye Mercedes EQS SUV sætter nye standarder for alsidig luksus på elkraft med kompromisløs komfort, masser af futuristiske features og mulighed for op til syv sæder. Nu løfter Mercedes-Benz sløret for de første detaljer om den nye SUV.