Gå til indhold
GLC with EQ Technology brillerer i kulden

Pressemeddelelse -

GLC with EQ Technology brillerer i kulden

  • · Helt ny og fuldt elektrisk GLC
  • · Højeffektiv og lang rækkevidde selv under arktiske forhold

GLC har længe været en globalt foretrukken SUV fra Mercedes-Benz, og nu kan kunderne glæde sig til endnu mere, når Mercedes-Benz introducerer en fuldt elektrisk version af GLC. Fremadrettet vil kunder dermed kunne vælge mellem et bredt udbud af drivliner, som passer til netop deres behov.

Den nye GLC er designet som en fuldt elektrisk bil, der kombinerer ydelse, rækkevidde og ladehastighed med de klassiske GLC-dyder i form af både æstetik og praktiske egenskaber, som også kendetegner søskende-modellerne.

Det er prototyper af det, som skal ende med at være den serieproducerede, elektriske GLC, som for nyligt blev gennemtestet i polar-regionerne i Sverige. Her stod bilerne ansigt til ansigt med temperaturer godt under frysepunktet og snedækkede veje, og resultaterne var ikke til at tage fejl af:

”Vores nye, elektriske GLC er en bil uden kompromis – og vi tester den også uden at gå på kompromis. Under vintertest i Sverige, demonstrerede vores nye, fuldt elektriske GLC dens pålidelighed og robusthed selv under meget svære forhold. Den repræsenterer innovation og kvalitet – et faktum, som vi har understreget i den skandinaviske vinter,”

Siger Christoph Starzynski, Vice President Overall Vehicle Development & Integration, Mercedes-Benz Group AG.

Selvsikker og responsiv på isen

GLC’en viste under test, hvorfor 4MATIC-systemet er populært. Systemets træk på alle fire hjul giver en sikker køreoplevelse og god respons i styretøjet. Det er blandt andet takket være en kraftfuld motor på frontakslen, som automatisk og lynhurtigt enten slås til eller fra af systemet afhængigt af køreforholdene. Begge elektriske motorer styres uafhængigt af hinanden, hvorfor det er muligt for bilen selv at fordele de tilgængelige kræfter ud til hjulene.

Lang rækkevidde og hurtige ladestop

Det innovative batteri og drivline gør i kombination, at bilen opnår imponerende rækkevidder selv i meget koldt vejr. 800-volt-arkitekturen og den sofistikerede motorstyring med blandt andet to gear optimerer både effektivitet og de sportslige egenskaber samtidig med, at ladetiderne markant forkortes.

Kunderne vil kunne vælge mellem flere udgaver af batteriet, hvoraf nogle vil understøtte opladning med mere end 320 kW (DC). Battericellerne benytter anoder med siliciumoxid blandet ind i grafit, hvilket giver endnu højere energitæthed. For kunderne betyder det længere rækkevidder og lettere batterier, som giver endnu bedre køreoplevelser.

Omfattende testprogram

Mercedes-Benz har i flere årtier udsat hver model for de meget ekstreme forhold nær polarcirklen. Bilerne udsættes for temperaturer så lavt som -25 grader, snedækkede veje og sågar ren is på frosne søer omkring Arjeplog, hvor Mercedes-Benz driver eget testcenter. Testfaciliteterne tæller blandt andet dedikerede baner og ”bakke-klatring” med hældninger på op til 20 grader, som alle kræver meget af køresystemerne i bilerne.

For at sikre samme høje kvalitet gennemgår samtlige nye modeller mere end 500 individuelle tests, og for de elektriske modeller tilføres yderligere mere end 100 tests, som er specifikt designet til de elektriske drivliner.

I tillæg til tests i de meget kolde forhold, testes bilerne også med omvendte varme fortegn i blandt andet Arizona og Sydafrika i temperaturer på op til 50 grader.

Før en ny model kan gå i serieproduktion, skal den nemlig leve op til de vanlige Mercedes-standarder, hvilket sikres i flere skridt: Først udvikles digitale designs og simuleringer for at demonstrere det overordnede bilkoncept. Dernæst valideres de individuelle komponenter på testbænke og i laboratorier til brug i testbiler. De sættes derefter sammen i testbiler, hvor ingeniørerne konstant holder kundernes krav for øje, inden bilen kan gå i serieproduktion.

Læs mere i den internationale pressemeddelelse (ENG) her

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Relateret materiale

  • Mercedes-Benz viser ny, elektrisk CLA

    Mercedes-Benz viser ny, elektrisk CLA

    Herhjemme lanceres bilen i første omgang som CLA 250+ with EQ Technology, som blandt andet byder på en helt ny generation af MBUX, imponerende elektriske rækkevidder på op til 792 km på én enkelt opladning (WLTP) og lynhurtig opladning med DC-hurtigladning med op til 320 kW.

  • Ingeniører fra Mercedes-Benz personbiler og Formel 1 samarbejder om nyt faststofbatteri

    Ingeniører fra Mercedes-Benz personbiler og Formel 1 samarbejder om nyt faststofbatteri

    Et hold af ingeniører har samarbejdet om at skabe et helt nyt testprogram for faststofbatterier, hvilket har resulteret i, at en bil med et litium-metal faststofbatteri for første gang kører på vejene. Mercedes AMG High Performance Powertrains (HPP) med speciale i Formel 1-teknologier og Mercedes-Benz Center of Competence for batteri-systemer har designet og udviklet det innovative batterisystem.

  • E-Klassen kåret som ”Best Performer” i 2024 af Euro NCAP

    E-Klassen kåret som ”Best Performer” i 2024 af Euro NCAP

    Mercedes-Benz E-Klasse sætter standarden for sikkerhed i køretøjer. Og det er ikke bare noget, vi siger. Branchens uvildige organisation, Euro NCAP, har nemlig kåret E-Klassen som årets ”Best Performer” i 2024, hvilket gør den til den mest sikre bil blandt samtlige testede biler sidste år.

  • Vision V er et kig i krystalkuglen hos Mercedes-Benz

    Vision V er et kig i krystalkuglen hos Mercedes-Benz

    I 2026 introducerer Mercedes-Benz en helt ny arkitektur (VAN.EA), som både vil være modulær, fleksibel og skalérbar. På baggrund af den nye arkitektur vil Mercedes-Benz positionere private vans endnu stærkere i luksussegmentet med et dedikeret fokus på den ”private lounge”.