Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Mercedes-Benz Studio åbner i København den 8. april

Fra den 8. april og i løbet af resten af 2026 kan københavnerne komme helt tæt på Mercedes-Benz, når dørene slås op til Mercedes-Benz Studio på Købmagergade i centrum af København. Det helt nye koncept skal bringe unikke oplevelser til byen, som er udvalgt blandt mange kandiderende byer verden over.


Nyt koncept, nye oplevelser

Mercedes-Benz Studio er et helt nyt koncept, som bringer unikke oplevelser til udvalgte byer i hele verden. Den overordnede ide er at invitere danskerne indenfor til en hjemlig følelse i et rum, som skal være alt andet end dét, man forventer sig af et traditionelt showroom.

Det betyder, at interesserede løbende vil se forskellige events i form af fx intimkoncerter, private middagsselskaber og kunstudstillinger. Fælles for aktiviteterne og selve lokationen er den vante følelse af eksklusivitet og kvalitet, som er tilsat elementer, der byder de besøgende ”velkommen hjem”.


København er udvalgt blandt de største metropoler

Det nye koncept om unikke brand-oplevelser på helt centrale lokationer bringer hjertet af Mercedes-Benz-brandet helt tæt på danskere i hovedstaden. Konceptet skal foldes ud i flere end ti byer i hele verden, hvor København er udvalgt sammen med andre metropoler verden over. Og det er der mange gode grunde til:

”København blev også valgt som værtsby for den internationale CLA-presseevent sidste år, og sammen med valget som vært for Mercedes-Benz Studio slår det fast, at København i dén grad er på verdenskortet. Vores ry for nordisk design, mode og innovation er bare nogle af de faktorer, som er med til at placere København blandt de udvalgte byer,” fortæller Mette Taarn Pedersen, pressechef hos Mercedes-Benz Danmark.

Konceptet har sit eget unikke udtryk for hver by men tager fælles afsæt i fejringen af ”140 Years of Innovation”, som markerer 140-års jubilæet for den første bil.


Ikonisk besøg i Mercedes-Benz Studio

Allerede fra i dag kan de nysgerrige lægge vejen forbi Mercedes-Benz Studio på Købmagergade 3, hvor man kan nyde en god kop kaffe, opleve underholdning og sikre sig en goodiebag, hvis man er blandt de første 140 besøgende, når dørene slås op i dag klokken 14:00.

Samtidig kan man se den flotte konceptbil, Vision Iconic, som helt eksklusivt er udstillet i Mercedes-Benz Studio i en begrænset periode.

Emner

Kategorier

Regions


Siden Carl Benz søgte patent på den første bil for 140 år siden, og Gottlieb Daimler byggede sin motoriserede vogn kort derefter, har Mercedes-Benz dedikeret sig til konstant innovation og til at skabe de mest eftertragtede biler for kunderne. Denne ambition har drevet hver en innovation - fra verdens første bil i 1886 til nutidens intelligente og sikre, elektriske biler såsom den nye GLC og den prisvindende CLA. Med den nye S-Klasse fortsætter virksomheden det mest omfattende program for produktlanceringer i sin historie. Med passion for performance, luksus og urokkelig dedikation til kundeservice har mærket konsekvent formet fremtidens mobilitet. Resultatet breder sig til langt mere end ingeniørmæssige resultater - de skaber den umiskendelige følelse, som gennemsyrer alt, hvad Mercedes-Benz gør: Velkommen hjem.

Mercedes-Benz fejrer 140 år med innovation ved at køre tre nye S-Klasser på en verdensomspændende rejse med 140 lokationer. Hvert af de steder markerer mærkets teknologi, arv, pioner-ånd og global tilstedeværelse. På vejen får kunder, fans og kollegaer muligheder for at deltage i festlighederne og i det episke eventyr, som varer indtil oktober. Følg "140 år. 140 steder"-køreturen på tværs af seks kontinenter via vores 140 år med innovation Mercedes-Benz Media special via Mercedes-Benz Community.

Kontakt

Relateret materiale

  • Mercedes-Benz inviterer til særudstilling sammen med Haaning Collection

    2026 markerer 140 år siden bilens opfindelse, og i den anledning inviterer Mercedes-Benz i samarbejde med Haaning Collection inden for til en særudstilling, som tager de besøgende med på rejsen fra verdens første bil til nutidens vilde modeller. De besøgende kan opleve alt fra luksusbiler, sportsvogne, superbiler og racerbiler til de modeller, vi også ser i gadebilledet i dag.

  • København er værtsby for verdenspressen

    Det samlede, internationale pressekorps samles i København til prøvekørsel af den nye Mercedes-Benz CLA. Med det skarpe fokus på design og æstetik i CLA danner København og de stolte, danske designtraditioner de perfekte rammer for netop denne prøvekørsel.