Gå til indhold
Mercedes-Benz Vans sætter fart på elektrisk omstilling i nyt samarbejde med amerikansk elbilsproducent

Pressemeddelelse -

Mercedes-Benz Vans sætter fart på elektrisk omstilling i nyt samarbejde med amerikansk elbilsproducent

Mercedes-Benz Vans vil være førende inden for elektrisk mobilitet, og nu tager varebilsproducenten endnu et skridt mod en komplet udfasning af benzin og diesel med et nyt joint-venture med den amerikanske elbilsproducent Rivian.

Mercedes-Benz Vans er allerede godt på vej med midsize-modellen eVito, large-modellen eSprinter og MPV’en EQV. En fuldt elektriske version af kompakt-modellen Citan er også på vej, og målet er, at alle nyintroducerede varebiler fra Mercedes-Benz skal være fuldt elektriske allerede fra 2025.

Derudover er udviklingen af en ny, modulopbygget og fuldt elektrisk van-platform med navnet VAN.EA (Van Electric Architecture) i fuld gang. Med den nye platformsarkitektur sætter Mercedes-Benz Vans fart på omstillingen mod et fuldt elektrisk modelprogram, og VAN.EA skal udgøre det tekniske fundament for alle nye elektriske vans i midsize- og large-segmentet fra Mercedes-Benz allerede fra midten af indeværende årti.

Nyt joint-venture med Rivian

Samtidig indgår Mercedes-Benz Vans nu et strategisk samarbejde med den amerikanske elbilsproducent Rivian. Det sker for at imødegå de ekstraomkostninger, som den omfattende omstilling til produktionen af batteri-drevne modeller medfører. Forventningerne er desuden, at det nye joint-venture vil kaste værdifuld erfaring og knowhow af sig for begge parter.

Planerne omfatter helt konkret et samarbejde om driften af en europæisk fabrik, som skal producere vans i large segmentet fra både Mercedes-Benz og Rivian. De første modeller skal efter planen rulle af båndet allerede om få år, og med samarbejdet tager Mercedes-Benz Vans endnu et skridt mod omstillingen til en fremtid med et 100 procent elektrisk modelprogram.

eSprinter fordobler rækkevidden

I mellemtiden fortsætter videreudviklingen af det eksisterende modelprogram ufortrødent. Med tre batterivarianter og adskillige karosseriversioner er ambitionerne for næste generation af eSprinter ikke alene at kapre nye kundegrupper, men også helt nye markeder – herunder både USA og Canada. Afhængigt af konfiguration vil rækkevidden i den kommende version af eSprinter være mere end dobbelt så lang som den nuværende.



Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 350 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.