Gå til indhold
Nu er den nye Mercedes-AMG GT Coupé klar til bestilling

Pressemeddelelse -

Nu er den nye Mercedes-AMG GT Coupé klar til bestilling

Den nye sportsvogn fra Affalterbach byder sig til med smukt design og en håndbygget V8-motor med 585 hestekræfter – og kan nu blandt andet bestilles med et praktisk lille bagsæde.

Den nye Mercedes-AMG GT Coupé er den femte i rækken af egenudviklede modeller fra AMG efter SLS, første generation af GT Coupé, GT 4-dørs Coupé samt SL – og den nye, kraftfulde model byder sig til med kræfter, teknologi og design, som er en ægte sportsvogn fra Affalterbach værdig.

Foruden den stærke 4,0-liters V8-motor med biturbo og 585 hestekræfter – som er håndbygget efter princippet ’One Man, One Engine’ – er den nye Mercedes-AMG GT Coupé også udstyret med 4MATIC+ firehjulstræk, aktiv undervogn (AMG ACTIVE RIDE CONTROL), baghjulsstyring samt aktiv aerodynamik for blot at nævne nogle af højdepunkterne.

Mulighed for praktisk bagsæde

Den nye Mercedes-AMG GT Coupé adskiller sig fra den åbne SL med sit stivere karrosseri, lavere vægt og en endnu mere sportsligt opsat undervogn. Som standard er GT Coupé en topersoners sportsvogn med fast adskillelse mellem kabine og bagagerum – men som noget nyt kan modellen udstyres med et praktisk lille bagsæde, der rummer to personer (op til 150 centimeter) og desuden kan nedfældes, hvilket udvider bagagerumspladsen.

Mercedes-AMG GT Coupé er som standard generøst udstyret med 20” AMG-letmetalfælge, interiør i sort nappalæder, multijusterbare sportssæder, sportsrat med drejeknap til valg mellem seks forskellige køreprogrammer, digitalt cockpit og 11,9-tommers touchskærm med den seneste generation af det velkendte infotainmentsystem, MBUX (Mercedes-Benz User Experience), hvor grafik og opsætning kan personliggøres i AMG-specifikke temaer.

Luksuriøs som standard

Standard i Danmark er også Premiumpakke (med blandt andet DIGITAL LIGHT-forlygter, 360-graders-kamera, AMG Performance Sound og surroundsound-lyd fra Burmester) samt Førerassistentpakke Plus. Som ekstraudstyr kan tilkøbes Premiumpakke Plus, som blandt andet tilføjer multikontursæder med ventilation og varme, head-up-display og panoramasoltag.

Den nye AMG lanceres begyndelsesvist i Danmark i én udgave, og prisen for en Mercedes-AMG GT Coupé 63 4MATIC+ er 3.839.999 kroner. Modellen kan nu bestilles hos de danske Mercedes-Benz-forhandlere og konfigureres som man ønsker eller drømmer om på hjemmesiden. Den nye Mercedes-AMG GT Coupé ventes til Danmark i begyndelsen af 2024.


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.