Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Ny, elektrisk GLC fra 619.900 kroner

  • Den helt nye og fuldt elektriske Mercedes-Benz GLC 400 4MATIC with EQ Technology er landet i Danmark til priser fra 619.900 kroner.
  • Hele fire yderligere, elektriske varianter bliver lanceret senere, hvoraf to allerede bliver lanceret i 2026.
  • Den kraftfulde GLC 400 4MATIC with EQ Technology har et 94 kWh stort batteri og en elektrisk rækkevidde på op til 715 km (WLTP). Bilen kan lade op til 303 km på bare ti minutter takket være 800-volt teknologien.

Den nye GLC bliver den første model med den opdaterede grill i fronten, som kommer til at tegne designretningen for Mercedes-Benz. Den populære SUV viderefører den tunge arv for netop GLC og kombinerer design, performance og teknologi.

“GLC’en har været den mest populære model fra Mercedes-Benz og frontfigur for hele segmentet i årevis. Med den nye og fuldt elektriske GLC sigter vi efter at fortsætte denne succes. Bilen kombinerer hverdagens alsidighed, lang rækkevidde og ikonisk design, og mere end nogensinde synes bilen at sige “velkommen hjem”. Mercedes-Benz har lyttet til kundernes feedback fra markeder verden over og har leveret en fuldt elektrisk model, som markerer et skifte i segmentet,” siger Mathias Geisen, som er en del af topledelsen i Mercedes-Benz Group AG med ansvar for salg og marketing.

Højt niveau af standardudstyr og attraktive pakker

Den nye GLC har en lang liste af udstyr med sig som standard. Nogle af højdepunkterne tæller blandt andet det store panorama-tag, LED High Performance-lygter, Parkeringspakke med bakkamera, digital instrumentering på 10,3” og en 14” stor medie-skærm, elektriske sæder, varme- og lydisolerede ruder med toning bagtil og smartphone integration.

Tilvælger man Advance Plus-pakken får man derudover blandt andet ambiente-belysning, SKY CONTROL i panorama-taget, så man selv kan blænde op og ned, den nye, oplyste frontgrill og MBUX Superscreen.

I Premium-pakken får man derudover blandt andet komfortpakke plus, som fx giver dobbelt trådløs opladning af smartphones, Burmester 3D Surround Sound System samt DIGITAL LIGHT-forlygterne.

Kunder, som vælger Premium Plus, kan på den efterhånden meget lange udstyrsliste også skrive High-End Sportssæder med indbygget klima og massage, oplyst mønster i panorama-taget, DIGITAL LIGHT-forlygter med projicering, opvarmede bagsæder og ikke mindst den store, nye MBUX Hyperscreen på 39,1”.

Derudover kan interesserede vælge at få bilen leveret i AMG-designlinjen, som blandt andet inkluderer 20-tommer fælge og et endnu mere sporty udseende i kraft af ny front og bagende samt AMG designdetaljer i eksteriøret. Indvendig er AMG-linjen mest genkendelig på det fladbundede rat og AMG sportspedalerne.

Mere plads end nogensinde før

Den nye, elektriske GLC løfter barren for alsidighed, rummelighed og komfort med en akselafstand, som er 84 mm længere sammenlignet med GLC med forbrændingsmotor. Det giver 13 mm mere benplads og 46 mm mere at gøre godt med i kabinens højde for dem, som sidder foran. Og for passagererne bagi betyder det hele 47 mm mere benplads og 17 mm i højden.

Bagagerummet tager 570 liter og kan udvides til 1.740 liter, når sæderne lægges ned. Og man skal da heller ikke snydes for et såkaldt ”frunk” (front trunk), hvor der i bilens forende er plads til 128 liter ekstra bagage. Dermed er de fleste behov dækket for køreferien, hvor bilen i øvrigt kan trække imponerende 2,4 ton.

Læs mere om GLC her


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Relateret materiale

  • For første gang i Danmark: To nye stjerner lægger vejen forbi Herning

    Mercedes-Benz deltager i elbilmessen i Herning 24. – 26. oktober Besøgende kan blandt andet opleve den nye GLC og CLA Shooting Brake for første gang i Danmark
    Elbilmessen er Danmarks største bilmesse, som udelukkende fokuserer på biler med elektriske drivliner. Messecenter Herning danner rammerne, når den danske bilindustri stiller til start og fremviser årets største nyheder. Hos Mercedes-Be

  • Ny, elektrisk publikumsfavorit fra Mercedes-Benz

    GLC har i mange år været en af de mest populære modeller fra Mercedes-Benz og har gentagne gange toppet salgslisterne globalt set. Mercedes-Benz løfter nu sløret for arvtageren: Mercedes-Benz GLC with EQ Technology, som forventes at blive introduceret herhjemme i første halvår af 2026.