Gå til indhold
Ny model fra Mercedes-Benz har fået prisskilt

Pressemeddelelse -

Ny model fra Mercedes-Benz har fået prisskilt

Mercedes-Benz har fået et helt nyt familiemedlem: GLB. Med mulighed for 7 sæder pakket ind i et moderne, progressivt design, er der høje forventninger til den alsidige SUV, som kan erhverves herhjemme til priser, der begynder ved 445.098 kroner.

Den ny GLB er en kombination af en rummelig familiebil og en fleksibel SUV. Med stærke designreferencer til off-road klassikere, et højt niveau af sikkerhedsudstyr, 5 stjerner i Euro NCAP samt fleksible sæde-løsninger, er der tale om en model, der appellerer bredt.

GLB lanceres med en privatkøbekampagne med fordelagtige priser, som inkluderer Advantage-pakken til en værdi af 30.000 kroner. Pakken indeholder MB Navigation, 10” digitalt display i midterkonsollen, parkeringspakke samt spejlpakke. Fx kan man vælge GLB 200 til 464.898,- kroner eller den tilsvarende diesel-model 200 d - ligeledes til 464.898,- kroner.

Se flere priser her.

Ved lancering spænder det samlede motorudvalg over fire dieselvarianter; 180 d, 200 d, 200 d 4MATIC og 220 d 4MATIC, mens benzinudgaverne tilbydes i 200-udgaven og den kraftfulde 250 4MATIC-version. Samtlige modeller sælges med automatgear, og flere motorvarianter lanceres løbende.

Attraktive, enkle pakker

For at gøre det så enkelt og prisvenligt som muligt at sammensætte sin GLB, har Mercedes-Benz sammensat pakker af noget af det mest populære ekstraudstyr.

Kunderne kan med fordel kigge i retning af henholdsvis Premiumpakken til 25.000 kroner, som i tillæg til udstyret i Advantage-pakken blandt andet også giver kunderne KEYLESS GO-komfortpakken, et opgraderet lydanlæg, ambiente-belysning samt et større, 10” digitalt display til instrumenteringen.

Hvis det ikke er nok, kan man i stedet vælge Premiumpakke PLUS til 50.000 kroner, som derudover også inkluderer Panoramatag, Multibeam LED-lygter og de intelligente Memory Seats, som gør det muligt at gemme personlige sædeindstillinger for forskellige kørere.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Relateret materiale

  • Her er priserne på den ny Mercedes GLS

    Her er priserne på den ny Mercedes GLS

    Tredje generation af den største og mest luksuriøse SUV fra Mercedes-Benz er blevet endnu større og endnu mere luksuriøs. Designet er nyt, og til trods for større dimensioner, fremstår den fuldvoksne syvpersoners-SUV mere let og atletisk end sin forgænger. Og med rekordhøjt udstyrsniveau er komforten i højsædet uanset underlaget. Priserne begynder ved. 1.505.000 kr. for Mercedes GLS 350 d 4MATIC.

  • Her er priserne for den ny Mercedes-Benz EQC

    Her er priserne for den ny Mercedes-Benz EQC

    Den danske Mercedes-Benz-importør er endelig klar med priserne på den ny EQC, som er første model fra det nye EQ-mærke fra Mercedes-Benz. Priserne begynder ved 679.998 kr. for Mercedes-Benz EQC 400 4MATIC, og listen over standardudstyr er lang.

  • Danske priser på den ny Mercedes-Benz CLA coupé

    Danske priser på den ny Mercedes-Benz CLA coupé

    ​Den ny Mercedes-Benz CLA coupé, der blev præsenteret i begyndelsen af året, kan nu endelig bestilles hos de danske Mercedes-Benz-forhandlere. CLA coupé i Advantage-udgaven fås med tre forskellige benzinmotorer, og med klassiske coupé-detaljer som rammeløse ruder, atletisk design og et højt udstyrsniveau, er den ny CLA coupé unik i sin klasse. Priser fra 434.900 kr.

  • Lad din EQC helt op for 176 kroner

    Lad din EQC helt op for 176 kroner

    2,20 kroner per kWh er, hvad det kommer til at koste Mercedes-Benz ejere at lade elbilen i det ultrahurtige ladenetværk, Ionity. Det gør det muligt at lade det 80 kWh store batteri i en EQC for blot 176 kroner.

  • Ny plug-in-SUV fra Mercedes-Benz fås både med diesel- og benzinmotor

    Ny plug-in-SUV fra Mercedes-Benz fås både med diesel- og benzinmotor

    Modelprogrammet bugner af helt og delvist elektrificerede modeller hos Mercedes-Benz, og det gælder ikke mindst for udvalget af de sportslige, komfortable og alsidige SUV’er, som er mere populære end nogensinde. Nu fås også den populære GLC som plug-in hybrid med enten benzin- eller dieselmotor til priser fra 765.300 kr.