Gå til indhold
Se verdenspremieren på Mercedes VISION EQXX

Pressemeddelelse -

Se verdenspremieren på Mercedes VISION EQXX

Mandag den 3. januar klokken 18.00 kan VISION EQXX opleves, når den digitale verdenspremiere streames via Mercedes me media. Den visionære konceptbil er den mest energioptimerede og effektive model fra Mercedes-Benz nogensinde.

2021 har budt på flere store fuldt elektriske overskrifter fra Mercedes-EQ, og vi skal kun lige akkurat ind i det nye år, før næste store nyhed står klar i kulissen. Mandag den 3. januar klokken 18.00 løftes nemlig sløret for Mercedes VISION EQXX.

Prototypen er den mest energioptimerede og effektive model fra Mercedes-Benz nogensinde. Den visionære elbil står dermed som et lysende eksempel på mærkets erklærede vision om at markere sig som markedsførende inden for elektrisk mobilitet og ikke mindst inden for for den intelligente software, der spiller en stadig større rolle i udviklingen af morgendagens biler.

VISION EQXX indgår således som en del af et større innovationsprogram fra Mercedes-Benz, der har til formål at accelerere udviklingen af intelligente og energioptimerende teknologier. Med en banebrydende drivlinje, omfattende brug af letvægtsteknologi og genanvendte materialer samt avanceret, intelligent software viser konceptbilen retningen for fremtidens grønne, intelligente og højeffektive mobilitet fra Mercedes-Benz.

Se præsentationen af VISION EQXX mandag den 3. januar klokken 18.00 på Mercedes me media via linket her: https://media.mercedes-benz.com/vision_eqxx

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.