Gå til indhold
MG har fået en ny flot MG Brand Store på Hadsundvej 102 centralt i Aalborg
MG har fået en ny flot MG Brand Store på Hadsundvej 102 centralt i Aalborg

Nyhed -

Stor MG Åbningsfest i Aalborg

Fredericia, den 8. maj 2023 – I marts måned kunne MG Motor Danmark slå dørene op til en ny stor brand store centralt i Aalborg. Eksisterende og nye kunder kan nu betjenes fra Hadsundvej 102, hvor de ikke alene kan opleve MGs elektriske line-up, få hjælp til online bestilling samt prøvekøre MG modellerne, men også få serviceret deres MG.

Den nye MG Brand Store ligger praktisk i direkte forbindelse til Bøgsted Auto, som i løbet af de sidste par måneder har fået deres mekanikere certificeret som MG teknikere, så MG nu har et autoriseret MG servicecenter i Aalborg. Bøgsted Auto har drevet autoværksted og forretning siden 1948, og har selvsagt mange års erfaring med servicering af kunder og deres biler,

Den nye MG lokation i Aalborg med dertilhørende servicecenter skal naturligvis fejres – og derfor inviterer MG alle eksisterende samt nye kunder til stor åbningsfest i weekenden den 13. – 14. maj kl. 11 – 16.

De to sælgere i Aalborg, Mikkel og Mikkel, glæder sig til at vise MGs nye flotte Brand Store frem, og har sørget for, at den er pyntet op til fest. Udover at diske op med attraktive åbningstilbud, byder MG i weekenden på pølser fra grillen samt noget at drikke – ligesom der er popcorn og slushice til børnene.

Da MG Motor Danmark lancerede MG tilbage i juni 2020, var det baseret på online salg og med prøvekørsler og udlevering fra 4 MG Brand Stores i hhv. Viby, Odense, Roskilde og Valby. Hurtigt blev 4 til 5 – og MG Motor Danmark åbnede endnu en lokation på Østerbro i København, da det viste sig, at københavnerne i særlig grad efterspurgte de elektrificerede MG modeller til omgående levering. I efteråret 2021 kom MG på kortet i det nordjyske med MG Studio i shopping centret, Shoppen, som nu bliver afløst af en permanent MG Brand Store i klassisk forstand med adgang til et serviceværksted.

Det ikoniske MG mærke blev relanceret i Danmark med den fuldt elektriske ZS EV tilbage i juni 2020. Siden er det gået stærkt – og her knap 3 år efter, er det elektriske line-up fra MG oppe på i alt 5 modeller, hvoraf seneste skud på stammen, MG4, fik en flot 2. plads i kåringen af Årets Bil i Danmark 2023, blot 1 point efter vinderen, VW IDBuzz. Danskerne har taget det nye elektrificerede MG til sig, og i 2022 blev der solgt 1.591 MG biler i Danmark (registreringstal) reelt fordelt på 4 modeller, da leveringerne af MG4 først er påbegyndt i 2023.

Emner

Kategorier

Kontakt

Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Direktør/CEO +45 3061 1161
Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR- & Event koordinator +45 3091 2544
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

MG Motor - Recharge yourself

MG har været forud for sin tid, lige siden bilproducenten begyndte i Morris Garages i 1924. Nu kan en ny generation af kunder vælge en bil fra dette ikoniske mærke. Med et nyt design, elektriske drivlinjer klar til fremtiden - gør MG elektrisk kørsel tilgængelig for alle.
Den danske MG importør er en del af Nellemann Automotive Distribution – Nellemann Groups importforretning, der har hovedsæde i Fredericia og knap 50 medarbejdere. Udover importen af MG, importerer de også Kia og ISUZU pick-ups.
MG Danmark har allerede opnået stor succes med blandt andet den fuldelektriske MG4 og EHS Plug-in Hybrid. Og lanceringen af flere nye elektriske modeller samt hybrider i løbet af de næste 12 måneder, viser tydeligt MG’s engagement og ambitioner på det danske marked. MG’s biler er skabt til at være innovative, funktionelle og konkurrencedygtigt prissat, og modellerne er som standard veludstyrede uden behov for en lang ekstraudstyrsliste.

MG Motor Danmark A/S

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark