Gå til indhold
MG i Odense kunne onsdag aflevere ny MG bil nr. 5.000
MG i Odense kunne onsdag aflevere ny MG bil nr. 5.000

Pressemeddelelse -

MG Motor Danmark fejrer MGs 100-års jubilæum med 5.000 nye MG biler på de danske veje

Fredericia, den 22. marts 2024 - I år kan det ikoniske MG-mærke fejre sit 100-års jubilæum. Samtidig runder den danske MG importør en milepæl på 5.000 solgte biler. Siden relanceringen af mærket i 2020 har MG formået at modernisere brandet og tilbyde en række elektrificerede bilmodeller, der er inspireret af brandets arv, men designet til nutidens og fremtidens mobilitetsbehov.

Salgschef i MG’s brand store i Odense, Mike Kristensen kunne onsdag den 20. marts overraske den nye MG-ejer nr. 5.000, Gustav Ladefoged. Da han hentede sin nye MG ZS EV, blev han meget overrasket, da det viste sig, at han ikke bare skulle hente sin nye bil, men at han samtidig skulle fejres som MG kunde nummer 5.000.

Adspurgt, hvorfor valget faldt på netop MG, svarer Gustav, ”Efter en god og troværdig snak med Martin hos MG i Odense, var jeg ude og prøve en MG ZS EV et par gange. Fra start levede den op til mine forventninger”. Han tilføjer, ”Det at bilen samtidig kommer med en lang garanti og meget udstyr som standard, så man ikke skal tilvælge alle mulige pakker, og ender på en anden pris, gjorde det enkelt for mig at træffe min beslutning”.

MG er et ægte "value for money" mærke, hvor kunderne får meget bil for deres penge - gode køreegenskaber, nyeste sikkerhedsteknologi og assistentsystemer, masser af komfort samtidig med en fabriksgaranti på 7 år. Alt sammen i en attraktiv prisvenlig pakke.

I takt med elbilernes stigende popularitet, er der dukket flere og flere nye mærker op på det danske bilmarked. MG skiller sig ud med EV salgsrekorder år efter år. Det er lykkedes MG Motor Danmark at få et fint fodfæste - og importøren har på imponerende kort tid formået at etablere MG som et populært elbilmærke hos de danske bilkøbere. Og den 20. marts afleverede de MG bil nr. 5.000 - og kan nu fejre en vognpark på total 5.000 nye opladelige MG biler på de danske veje.

I løbet af de knap fire år, hvor det nye MG mærke har eksisteret i Danmark, har importøren lanceret 4 nye elbiler samt en plug-in hybrid. Det resulterer i et af de bredeste line-up af elektrificerede biler på markedet bestående af ZS EV, EHS PHEV, Marvel R, MG5 og MG4. Den sidst ankomne, MG4, er allerede den bedst sælgende MG model. Med de 4 varianter i MG4 programmet er der lidt for enhver smag - lige fra den PT billigste elbil på det danske marked, MG4 Nordic Edition til den absolut hurtigste i sin klasse, MG4 XPower.

Sidst på året kan MG Motor Danmark glæde sig til at lancere den hypede cabriolet, Cyberster, der er designet i MG’s Design Studio i London, og drager paralleller til MG's historiske roadster. Den fuldt elektriske Cyberster bliver med sine 544 hk og en acceleration fra 0 til 100 km/t på bare 3,2 sekunder den mest kraftfulde produktionsmodel fra MG nogensinde.

"Hos MG Motor Danmark er vi stolte af, at danskerne har taget så godt imod MG mærket og MG's brede vifte af elektrificerede biler", udtaler CEO hos MG Motor Danmark A/S, Rasmus Aagaard. "Vores succes og vækst er et klart bevis på, at vi er en stærk og pålidelig aktør på det danske marked".

"Fremtiden ser lys ud for MG Motor Danmark. Vi har fortsat fokus på at øge vores markedsandel, udvide produktsortimentet, forbedre brandopfattelsen og gøre den moderne elbil til allemandseje", slutter Rasmus Aagaard.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Om MG

MGs historie går tilbage til 1924 og er det ikoniske britiske bilmærke, der er berømt for at bygge sporty, spændende og prisvenlige biler, som er sjove at køre. Fra den originale MG 14/28 Super Sports-bil, designet af den legendariske Cecil Kimber, til den fuldt elektriske MG4 Electric i dag, har MG altid været innovativ, radikal og sjov at køre!

I dag er MG et af de hurtigst voksende elbilmærker i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af praktiske og prisvenlige modeller. Designet i Marylebone, London, og fremstillet på avancerede fabrikker i flere lande, er nutidens MG'ere praktiske, rummelige, spækket med teknologi og perfekte til en moderne livsstil.

Alle nye MG'er er bygget med komponenter i verdensklasse og er understøttet af en omfattende 7-års fabriksgaranti.

For flere detaljer om MG eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg www.mgmotors.dk

Kontakt

Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Direktør/CEO +45 3061 1161
Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR- & Event koordinator +45 3091 2544
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

MG Motor - Recharge yourself

MG har været forud for sin tid, lige siden bilproducenten begyndte i Morris Garages i 1924. Nu kan en ny generation af kunder vælge en bil fra dette ikoniske mærke. Med et nyt design, elektriske drivlinjer klar til fremtiden - gør MG elektrisk kørsel tilgængelig for alle.
Den danske MG importør er en del af Nellemann Automotive Distribution – Nellemann Groups importforretning, der har hovedsæde i Fredericia og knap 50 medarbejdere. Udover importen af MG, importerer de også Kia og ISUZU pick-ups.
MG Danmark har allerede opnået stor succes med blandt andet den fuldelektriske MG4 og EHS Plug-in Hybrid. Og lanceringen af flere nye elektriske modeller samt hybrider i løbet af de næste 12 måneder, viser tydeligt MG’s engagement og ambitioner på det danske marked. MG’s biler er skabt til at være innovative, funktionelle og konkurrencedygtigt prissat, og modellerne er som standard veludstyrede uden behov for en lang ekstraudstyrsliste.

MG Motor Danmark A/S

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark