Pressemeddelelse -
MG udvider med ny Brand Store i Haderslev – styrker samarbejdet med erfaren lokal bilpartner
Fredericia, den 27. marts 2026 – MG fortsætter sin ekspansion i Danmark og åbner nu en ny MG Brand Store i Haderslev i samarbejde med Fjord-Frandsen Biler. Den nye forretning bliver et vigtigt skridt i MG’s strategi om at styrke sin landsdækkende tilstedeværelse gennem erfarne og lokalt forankrede partnere.
Samarbejdet markerer samtidig en udvidelse af et allerede etableret partnerskab, idet Fjord-Frandsen Biler i forvejen er autoriseret Kia-forhandler og dermed deler importør med MG gennem Nellemann Automotive Distribution.
Styrket samarbejde med stærk lokal aktør
”Vi oplever en stigende efterspørgsel på MG’s elektriske modeller, og derfor er det afgørende for os at udvide med partnere, der både har stærk lokal forankring og solid erfaring med moderne bilsalg,” udtaler Rasmus Aagaard, CEO for Nellemann Automotive Distribution.
”Fjord-Frandsen Biler er allerede en betroet samarbejdspartner gennem Kia og har et stærkt fundament i lokalområdet. Udvidelsen til også at omfatte MG er derfor et naturligt næste skridt, som vi har store forventninger til.”
Hos Fjord-Frandsen Biler ser man ligeledes frem til at kunne tilbyde kunderne et bredere modelprogram:
”Vi har et klart fokus på at være en stærk og troværdig aktør i lokalområdet, og det gælder både vores rådgivning og vores udvalg af biler. Med MG får vi et attraktivt supplement, som passer rigtig godt til efterspørgslen i markedet,” udtaler Arne Fjord Frandsen og Ole Lundgaard, indehavere hos Fjord-Frandsen Biler.
Fjord-Frandsen Biler har været med stort set fra starten, da Kia for alvor etablerede sig i Danmark, og har gennem årene spillet en vigtig rolle i at opbygge mærkets position i lokalområdet. Nu går de ind i en ny fase med MG, hvor de på samme måde som med Kia skal være med på rejsen mod at videreudvikle og styrke mærket i området.
Fokus på kunder, kvalitet og lokal tilstedeværelse
Fjord-Frandsen Biler har gennem mange år opbygget en solid position i lokalområdet med fokus på høj kundetilfredshed, troværdighed og stærke relationer.
”Vores ambition er at være en loyal og pålidelig samarbejdspartner for vores kunder og vi går langt for at sikre en god oplevelse. Det betyder også, at vi i dag har kunder fra hele landet, som gerne kører ekstra for at handle hos os. Med stærke bilmærker og dygtige medarbejdere ser vi frem til fortsat at udvikle forretningen,” lyder det fra virksomheden.
Med tilføjelsen af MG styrker Fjord-Frandsen Biler sit fokus på elektrificering og fremtidens mobilitet, samtidig med at de bygger videre på deres eksisterende fundament med kvalitetsmærker og høj service.
Åbning i Haderslev
Den nye MG Brand Store i Haderslev har officiel åbning den 1. april 2026, men allerede nu kan kunder og interesserede kigge forbi og opleve MG’s modelprogram og blive introduceret til mærket i lokale rammer.
Emner
Kategorier
Regions
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Om MG
MGs historie går tilbage til 1924 og er det ikoniske britiske bilmærke, der er berømt for at bygge sporty, spændende og prisvenlige biler, som er sjove at køre. Fra den originale MG 14/28 Super Sports-bil, designet af den legendariske Cecil Kimber, til den fuldt elektriske MG4 Electric i dag, har MG altid været innovativ, radikal og sjov at køre!
I dag er MG et af de hurtigst voksende elbilmærker i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af praktiske og prisvenlige modeller. Designet i Marylebone, London, og fremstillet på avancerede fabrikker i flere lande, er nutidens MG'ere praktiske, rummelige, spækket med teknologi og perfekte til en moderne livsstil.
Alle nye MG'er er bygget med komponenter i verdensklasse og er understøttet af en omfattende 7-års fabriksgaranti.
For flere detaljer om MG eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg www.mgmotors.dk