Gå til indhold
Hurra for Urtekram: 50 år med økologi, passion og pionerånd

Pressemeddelelse -

Hurra for Urtekram: 50 år med økologi, passion og pionerånd

Siden 1972 har Urtekram gjort en stor forskel for økologien i Danmark. Urtekrams første, økologiske produkter kom længe før Ø-mærket så dagens lys, og dermed har de økologiske pionerer været med til at drive den økologiske bevægelse fra niche til mainstream. I år fejrer Urtekram 50 år – et halvt årti med økologi.

Urtekram blev startet i 1972 på Larsbjørnsstræde i København som en lille købmandsbutik i en kælder. Herfra solgte man varer i løsvægt og lokalt producerede varer – som en landhandel i byen. Urtekram var allerede dengang forud for sin tid og sortimentet bestod primært af økologiske, vegetariske og plantebaserede varer som f.eks. tofu, sojasauce, tang, Gomasio (ristet sesam) og Risgaletter. Noget blev importeret og andet var egenproduceret. Dengang i 70érne var det ikke let at få adgang til økologi. Men Urtekram insisterede på at gøre en forskel for mennesker, dyr og klimaet. Formålet har altid været at give danskerne bedre fødevarer- og plejeprodukter, der blev dyrket og fremstillet bæredygtigt.

Passionen for råvarerne, bæredygtigheden og den gode kvalitet

Urtekram har rejst ud i verden og hjulpet avlere med at omlægge til økologi, men også udviklet nye produkter, der har skulle leve op til de samme krav, som forbrugeren stiller konventionelle varer. Og det er bestemt ikke altid let. Det økologiske sortiment har altid været meget mere end ”blot” økologi – der er taget stilling til, om det skal være fuldkorn, fairtrade, spelt, uden parfume eller vegetarisk. Uanset om det har været en økologisk certificeret shampoo i bæredygtige emballager, en glutenfri mysli eller lækre vegetariske falafler, der gør det let at lave lækkert mad hurtigt.

"Vi er stolte af, at Urtekram har været med fra økologiens sprøde start og stået fast på kerneværdierne i et halvt århundrede uden at gå på kompromis. Og økologi, bæredygtighed og plantebaserede produkter er mere relevant end nogensinde - uanset om det er naturlig skønhedspleje eller fødevarer." - Marian Lundholm, Marketing Manager.

Urtekram på festival

For at markere fødselsdagen er Urtekram i år taget på festival. På NorthSide kunne festivalgæsterne nyde Urtekrams skønne håndsæber ved toiletfaciliteterne, mens gæsterne på Smukfest i August kan besøge den bæredygtige madspildsbod, Wasteland, som drives i samarbejde med FoodStudio.

Urtekram højdepunkter gennem 50 år som øko-pioner




For mere information eller billeder, kontakt:

Josefine Kaagaard, Brand Manager
E-mail: josefine.kaagaard@midsona.dk
Telefon: 2248 7801

Related links

Emner

Kategorier

Pressekontakt

Camilla Boesen Madsen

Pressekontakt Digital Media Coordinator

Velkommen til Midsona Danmark A/S!

MIDSONA er en af Nordens førende leverandører inden for økologi og sundhed. Vores mission er, at hjælpe mennesker til et sundere liv – og vi har en bred portefølje af brands og produkter inden for fødevarer, økologi, sundhed, helse og kosttilskud. Midsona har hovedkontor i Malmø, mens den danske organisation ligger i henholdsvis Mariager og Tilst, nær Aarhus. Vi er en virksomhed med fokus på bæredygtighed og sundhed. Besøg www.midsona.dk for yderligere information.

Midsona Danmark A/S