Pressemeddelelse -

Busserne skifter plads på Aarhus Rutebilstation

Fra 1. marts skifter busserne igen plads, så næste etape af Aarhus Rutebilstations ombygning kan blive igangsat. Midttrafik opsætter nye oversigtskort på pladsen, så kunderne let kan finde frem til deres bus. På midttrafik.dk kan kunderne orientere sig om nye holdepladser og køreplansjusteringer på en særlig infoside.

Siden oktober 2020 har Aarhus Kommune været i gang med at ombygge Aarhus Rutebilstation, så hele arealet kan blive reetableret til busholdepladser. Fra 1. marts rykker ombygningen til næste etape. Det betyder nye holdepladser for busserne, der således giver plads til ombygningsarbejdet. Ombygningen af Aarhus Rutebilstation forventes færdigt i sensommeren 2021.

Busserne skifter til andre holdepladser på rutebilstationens område og i de nærliggende gader (Ny Banegårdsgade, Fredensgade og Sønder Allé). Se oversigtskort 

Der vil være busguider til at hjælpe kunderne i morgentimerne fra 1.-5. marts.

Kunderne skal være opmærksomme på mindre justeringer af køreplanen på rute 31, 123 og 202. Se infoside

Information til kunderne
Oversigtskort på store plakater og infoskærme på både rutebilstation og Midttrafik Kundecenter skal hjælpe kunderne med at finde deres bus.

Midttrafik opfordrer til, at kunderne orienterer sig på den særlige infoside, hvis de skal rejse med en bus, der afgår fra Aarhus Rutebilstation i perioden fra 1. marts.

Sikker færdsel på rutebilstationen
Forsvarlig afspærring og tydelig skiltning skal sikre, at kunderne kan færdes sikkert på Aarhus Rutebilstation under ombygningen. Midttrafik opfordrer derudover til følgende:

  • Ophold dig kun kortvarigt ved bussens holdeplads, da der flere steder vil være begrænset plads at opholde sig på.
  • Vent i stedet på bussen i området ved Midttrafik Kundecenter.
  • Gå ikke i området bag busserne. Der kan opstå farlige situationer, fordi busserne bakker ud fra holdepladserne

Vigtige links

Infoside om ombygning af Aarhus Rutebilstation
Læs om ombygningen, se kort med bussernes holdepladser m.m.

Rejseplanen
Se bussernes køretider og forsinkelser

Midttrafik live
Se, hvor bussen er lige nu, og hvornår den ankommer til stoppestedet

Midttrafik app
Køb enkeltbilletter, klippekort, pendlerkort, Ungdomskort og særbilletter på din telefon

Midttrafik webshop
Køb enkeltbilletter, pensionistkort og særbilletter hjemmefra. Print eller vis på telefonen

Emner

  • Transport

Kategorier

  • aarhus rutebilstation

Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Kontakt

Midttrafiks pressetelefon

Pressekontakt 70206650

Relateret materiale