Pressemeddelelse -

​Christian Have udpeget til bestyrelsen for Moesgaard

Christian Have er udpeget som nyt medlem af bestyrelsen for Moesgaard Museum.

Christian Have er stifter af kommunikationsvirksomheden Have A/S og desuden debattør, foredragsholder, moderator og forfatter til flere bøger bl.a. om kreative partnerskaber mellem kultur- og erhvervsliv.

”Vi er meget glade for, at Christian har valgt at takke ja til invitationen til at indtræde i bestyrelsen. Christian har en kolossal viden om, hvor kulturlivet i Danmark bevæger sig hen, og han har nogle rigtig spændende tanker om samarbejde mellem museer og erhvervsliv, som vi glæder os til at drage nytte af,” siger Johannes Flensted-Jensen, der er formand for Moesgaard Museums bestyrelse.

Moesgaard Museum er en selvejende institution, som omfatter Moesgaard Museum i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus og Odder og Samsø Museer. Museets specialer er arkæologi og etnografi og museet har et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

“Moesgaard er inde i en positiv og spændende udvikling. Med sin stærke fundering i forskning og viden i samspil med en nytænkende formidling af sine udstillinger, har museet skabt sig en position som en central spiller både nationalt og internationalt, når vi taler om vor fælles kulturarv og menneskets historie. Moesgaard har et stort potentiale for at udvikle nye kreative partnerskaber og nå nye publikumsgrupper i de kommende år. Det er derfor med glæde, at jeg indtræder i bestyrelsen for Moesgaard,” siger Christian Have.

Han afløser fhv. regionsrådsformand Bent Hansen, der tidligere har siddet i museets bestyrelse.

De elleve medlemmer af Moesgaard Museums bestyrelse udpeges bl.a. af Aarhus Kommune, region Midtjylland, Jysk Arkæologisk Selskab og foreningen Moesgaards Venner.

Fakta

Moesgaard Museums bestyrelse

Johannes Flensted-Jensen (formand)

Johnny Nørgaard Laursen (næstformand)

Anne Marie Dohm

Dan Boyter

Marie Kaldahl Nielsen

Håkon Piene Glørstad

Flemming Knudsen

Rasmus Birch Iversen

Kirsten Jensen

Jørn Senger

Christian Have

Læs mere på www.moesgaardmuseum.dk


Vedhæftet

Foto af Christian Have (Fotokreditering: Moesgaard Museum)

Related links

Emner

  • Kultur

Kategorier

  • partnerskaber
  • museer i danmark
  • bestyrelsesarbejde
  • kultur
  • oplevelser
  • moesgaard

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum ved Aarhus, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

Kontakt

Bodil Jensen

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse 20466373