Nyhed -

To nye fliseserier inspireret af den klassiske terrazzo

Flisespecialisten Mosaikhjørnet lancerer nu to nye fliseserier med terrazzoudtryk, Cava og Venedig. Produkterne skal imødekomme en stigende efterspørgsel på fliser, som matcher en retrostil fra mellem 40’erne og 70’erne.

Terrazzo har i mange år været dømt ude i boligindretningen, men gør nu et ekstraordinært comeback. Det oplever man hos Mosaikhjørnet, som i øjeblikket får mange forespørgsler på produkter med terrazzoudtrykket. For at imødekomme den store interesse lancerer virksomheden derfor nu to nye fliseserier, Cava og Venedig, der kan tilføre boligen sjæl og nostalgi.

Fliserne har æstetisk flotte mønstre, som giver et personligt og unikt look til boligen. Samtidig er de praktiske, da mønstret egner sig godt til at dække både støv og snavs. De kræver desuden minimalt vedligehold og kan dermed pryde hjemmet i mange år frem.

Et hav af muligheder
Traditionelt blev terrazzo lagt på gulvet i badeværelset eller køkkenet, men med de nye fliser er der mange flere spændende muligheder. Cava- og Venedig-fliserne kan nemlig bruges til at skabe kreative løsninger i alt lige fra badeværelse og køkken til entré eller spisestue. Her er de mønstrede fliser fleksible og kan anvendes til at beklæde både gulve, vægge og trapper – både ude og inde – samt møbler som eksempelvis bordplader.

Særligt Cava-fliserne er velegnede til eksempelvis trappeforkanter og sokler, da flisens farve går igennem hele flisen i stedet for blot at være et print på overfladen, som fliser oftest har. På den måde er det muligt at bevare mønsteret, hvis flisen skal anvendes til andet end gulv og vægge.

De to nye fliser fås i flere forskellige mønstre, farver, overflader og størrelser, som giver forskellige udtryk alt efter ønske og behov. Find dem på shoppen her: 
Venedig

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kontakt

Pernille Panduro Åkervik

Pressekontakt Marketing Assistent

Relateret materiale