Pressemeddelelse -

Mungo Park har fået 1,2 mio. til internationalisering

Bikubenfonden har tildelt Mungo Park 1,2 mio. kr. i støtte til teatrets internationale aktiviteter i 2013 og 2014. Efter at have arbejdet fokuseret i 3-4 år med indledende samarbejder og netværksopbygning kan Mungo Park nu – med støtten fra Bikubenfonden – fortsætte til den næste fase.

Støtten giver mulighed for at præsentere internationale gæstespil, ligesom Mungo Park nu har finansiering til at versionere flere af teatrets forestillinger, så de kan spille i udlandet, og får mulighed for at turnere med en international co-produktion. Under forløbet samarbejder Mungo Park med Statens Teaterskole om at viderebringe erfaringerne med fremstødet til den øvrige teaterbranche.

Mungo Parks direktør Martin Lyngbo er taknemmelig for opbakningen og siger:

Med disse midler får Mungo Park mulighed for at markere sig på det internationale marked. Dørene er åbnet for gæstespil i verdensklasse, festivalmuligheder for vores forestillinger og ikke mindst co-produktionspartnere.”

Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen siger om baggrunden for at støtte projektet:

I Bikubenfonden er vi meget glade for at kunne bidrage til internationalisering af dansk scenekunst. Vi mener, det er vigtigt for hele det danske kulturliv at udveksle idéer på tværs af landegrænser for at styrke netværk og få inspiration til at tænke nyt. Derfor hilser vi Mungo Parks internationaliseringsprojekt velkomment og glæder os til at følge det.”

Den første forestilling, som Mungo Park tager på international turné med, bliver dramatiseringen af Charles Darwins hovedværk Arternes Oprindelse. ORIGIN OF SPECIES/ARTERNES OPRINDELSE er en co-produktion i samarbejde med norske Jo Strømgren Kompani og får premiere på Bergen Internationale Festival i maj 2013 og turnéen er planlagt til foråret 2014.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • teater
  • internationalisering
  • arternes oprindelse
  • bikubenfonden
  • teater mungo park
  • skuespil
  • scene
  • oplevelsesteater
  • mungo park
  • kunst teater
  • kulturoplevelser
  • kulturevents

Mungo Park er prisvindende teater i en afslappet atmosfære. Opkaldt efter en opdagelsesrejsende er opdagelsesrejsen den bærende metafor i vores arbejde: Vi søger løbende nye veje i kampen for at kortlægge endnu ikke udforskede områder i det uendelige teaterlandskab.

Vi lader det være op til publikum at afgøre, hvor længe en forestilling skal spille. Det kan vi gøre, fordi vi er et repertoireteater med et fastansat ensemble. Gode forestillinger skal have tid og plads til, at publikum kan komme og opleve dem!

Kontakt

Niels Gerner

Pressekontakt Kommunikationschef +45 40422804

Martin Lyngbo

Teaterdirektør, Mungo Park

Relateret materiale