Gå til indhold

Pressemeddelelse -

M/S Museet for Søfart søger billeder fra færgeruten mellem Esbjerg og Harwich

M/S Museet for Søfart arbejder på højtryk med efterårets særudstilling. Emnet er DFDS’ skibsrute mellem Esbjerg og Harwich, der nu lukker efter i næsten 140 år at have bragt tusindvis af danskere til England og tonsvis af dansk bacon til de britiske morgenborde. Skibe som PARKESTON, DANA REGINA, DANA ANGLIA og den nuværende SIRENA SEAWAYS har dannet rammen om måltider, indkøb, sjov, søsyge og smukke naturoplevelser.

I forbindelse med udstillingen søger museet fotos af livet om bord på færgen. Helt almindelige billeder taget undervejs over Nordsøen. Billeder af familie og venner i kahytten, restauranten, tax-free shoppen, på bildækket eller på soldækket med udsigt til havet. Billederne vil i udstillingen tilsammen give et billede af livet, som det blev oplevet af de mange danskere, der gennem tiden har benyttet færgeruten.

”Alle billeder er velkomne, og ingen er som udgangspunkt for kedelige, for vilde, for grimme eller for frække. Jo flere billeder vi har at vælge imellem, jo bedre bliver udstillingen – og måske bliver DU en del af den”, fortæller Marie Ørstedholm, udstillingsleder på M/S Museet for Søfart

Museet håber, at mange danskere vil hjælpe med at sende billeder ind og på den måde bidrage til historien og fortællingen om færgerne, der bringer lande og mennesker sammen.

Billederne kan sendes til udstillingsleder Marie Ørstedholm på mo@mfs.dk

For yderligere oplysninger kontakt venligst: Presse- og kommunikationsmedarbejder Signe Thorhauge Lundgren på telefon +45 24 97 73 46 /stl@mfs.dkeller udstillingsleder Marie Ørstedholm på mo@mfs.dk

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er en statsanerkendt og selvejende institution. Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt prisvindende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. M/S Museet for Søfart ligger i Helsingør. 

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark