Pressemeddelelse -

Du er blot 9 trin fra et nyt flisegulv - Sådan lægger du det selv

Du kan sagtens lægge dit eget flisegulv, og hvis du følger den her guide, kommer du mere sikkert i mål.

1.
Fliselægning af et gulv
Stræb efter at vælge fliser-størrelser, hvor du kan lægge så mange hele fliser som muligt.

De fliser, du skærer i, skal placeres, hvor møbler senere vil dække dem eller udenfor de vigtigste synslinjer fra indgangsdøren.

Du bør ikke træde på fliserne, før flise-klæben har hærdet i mindst 24 timer.

2.
Forbered dit gulv
Før du begynder at lægge dine fliser, skal du sørge for, at dit gulv er rent og tørt. I våde områder, som dit badeværelse og vaskerum, skal du sørge for at holde faldet, så vandet kan dræne væk.

3.
Find dit startsted
Vi anbefaler, at du starter med at lægge dit flisegulv fra midten af rummet.

Gå ikke ud fra, at dit rum er fuldstændig firkantet - det kan kræve flere målinger at finde rummets midte, og du kan bruge den væg, som ser mest lige ud, som dit udgangspunkt. Hvis ingen vægge er lige, er det nogle gange bedre at bruge rummets dørtrin til at sætte linjen for fliserne.

"Fra midten skal du lave en tørlægning af en række fliser i de fire retninger op til væggene, og du skal bruge flisekryds for at sikre, at dine fuger er jævne," forklarer Martin Sørensen, som er murer hos fliser.dk.

Han siger videre:

"Hvis der kun er en smal flise tilbage, når du kommer til væggen, skal du flytte din midterflise lidt, indtil der er en åbning på omkring halvdelen af en flise rundt om hele rummets kant. Når du er tilfreds, skal du markere midterfliselinjen på gulvet med kridt eller blyant og et langt vaterpas. Dette er dit startpunkt."

4.
Bland klæbemidlet til dine fliser
Følg først og fremmest instrukserne på produktet - ellers start med en tom spand, hæld noget vand i og tilsæt det pulveriserede klæbemiddel. Bland det, indtil det har samme konsistens som tandpasta. Hvis det er for tyndt, tilsæt mere klæbemiddel, hvis det er for tykt, tilsæt mere vand.

5.
Tørlægning af dine fliser
Det er en god idé at lægge dine fliser tørt ud for at se, hvordan det færdige gulv vil se ud. Før du påfører klæbemidlet, skal du lægge fliserne ud på gulvet og bruge dit fokuspunkt som startsted. Tjek, at der er lige mellemrum på alle sider af væggen. Hvis der ikke er det, skal du justere dit startsted.

6.
Læg fliserne
Brug en flad murer-ske til at glatte klæbet ud på gulvet og brug derefter en tandet murerske til at lave riller i klæbet og undgå at lappe over. Læg så fliserne på gulvet med en hård, ikke for kraftfuld hånd, og tag lidt fat i dem for at sikre dig, at de er godt placeret på gulvet. Ved større fliser kan du med fordel putte et tyndt lag klæb på bagsiden, før du lægger dem.

7.
Indsæt flisekryds
Efter at have lagt en række fliser, skal du indsætte flisekryds mellem dem. De vil hjælpe med at holde fugelinjerne lige og skabe et professionelt resultat. Brug to kryds til hver side af en stor flise. Indsæt kryds mellem alle de fliser, du lægger. Når klæbemidlet er tørt, kan du nemt fjerne dem eventuelt ved hjælp af en tang.

8.
Skær dine fliser til i størrelse
Mål afstanden mellem den lagte flise og væggen i begge ender af flisen for at sikre, at den er i vinkel med væggen. Marker denne afstand på begge sider af en ny flise og tegn en linje mellem dem. Placer flisen i skæremaskinen og kør bladet langs linjen. Tryk ned for at bryde flisen langs linjen og læg den i klæbemidlet. Gentag denne proces, når du måler og skærer alle dine fliser.

9.
Færdiggør lægningen af fliserne
Fortsæt det gode arbejde til du er færdig - husk undervejs at bruge et vaterpas for at sikre, at alle fliserne ligger fladt eller har den nødvendige hældning til at lade vandet løbe væk. Hvis nogle fliser er over eller under niveauet af dem ved siden af, skal du fjerne dem og enten tilføje eller fjerne lim for at rette op på balancen. Brug en fugtig svamp til at tørre eventuelt overskydende lim af, der kan stige op mellem fliserne, når du trykker dem ned.

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • badeværelse
  • badeværelsesindretning
  • badeværelsesrenovering
  • fliser

Næstved Flisecenter er en familieejet virksomhed grundlagt i 1978 i Næstved.

I vores butik og på vores webshop fliser.dk - finder du Danmarks bredeste udvalg af fliser, klinker, natursten og baderumstilbehør.

Kontakt

Relateret materiale

  • Er du også træt af at skrubbe fugerne på dit badeværelse?

    Vi har netop fået en sending af storformat fliser hjem til lageret, som venter på at komme ud til dig, der drømmer om rengøringsvenlige flader i eksempelvis dit badeværelse - her slipper du for de grimme fuger, som samler snavs.

  • Sådan indretter du dit lille badeværelse


    Bor du med et lille badeværelse, og har du svært ved at indrette det på en praktisk og indbydende måde, så har vi her samlet en række tips, der skal gøre det nemmere for dig at overskue projektet.
    Et badeværelse behøver ikke kun at være et praktisk rum, hvor du opholder dig kort flere gange om dagen. Det må gerne være et rum, hvor der er rart at være, og hvor du nyder den tid, du har