Pressemeddelelse -

Første bemandede mission til Mars er en realitet

The International Mars Science Foundation og Mars Mission Corporation annoncerede i går en vellykket opsendelse af den første bemandede mission til Mars. Rumfartøjet Daedalus forventes at lande på Mars i november i 2033, hvorefter besætningen på seks astronauter vil gøre et første forsøg på at etablere en permanent koloni på den fjerne planet.

(London, UK – 9. maj 2033)

Jordens første bemandede mission til Mars ombord på rumfærgen Daedalus er netop affyret fra platform 39A på Kennedy Space Center på Merritt Island i Florida, USA kl. 4:47 EST (09:47 GMT), til stor jubel i Mars Mission Corporations kontrolcenter i London. Den historiske mission, der har været årtier undervejs, er et samarbejde mellem MMC og The International Mars Science Foundation. Daedalus og dens seks personer store besætning skriver sig nu ind i historiebøgerne med deres farefulde ekspedition.

Daedalus forventes at lande på Mars i november 2033. Selve landingen og den efterfølgende plan for etableringen af den første menneskelige koloni på Mars vil blive dokumenteret af National Geographic Channel i samarbejde med holdene på IMSF og MMC. Nærmere oplysninger om rejsen og en nedtælling til landing kan findes på MakeMarsHome.

Efter en vellykket landing vil besætningen straks begynde at etablere en base camp og har til opgave at finde et underjordisk rum med adgang til is og de geologiske forekomster, der er nødvendige for at muliggøre beboelse på lagt sigt.

Når den første koloni er etableret, er besætningen på egen hånd, indtil de fremtidige landinger i 2035 og 2037 kan udvide bebyggelsen med leverancer af både gods og flere beboere. Den omhyggeligt udvalgte internationale besætning på seks astronauter er unikt egnet til at påtage sig denne monumentale opgave, og støttes naturligvis af det bedste hold på jorden.

(København, DK – 3. august 2013)

Tv-serien MARS får premiere på National Geographic Channel i november. Serien er en hybrid af drama og dokumentar, hvor dramasekvenser i spillefilmskvalitet klippes sammen med dokumentaroptagelser og interviews med verdens førende forskere og innovatører indenfor rumfart. MARS vil afsløre, hvad forskerne arbejder på i dag og hvad der kræves for at gennemføre en af menneskehedens største bedrifter - interplanetarisk rejse. Det er en episk historie baseret i fremtiden om menneskehedens første forsøg på at kolonisere Mars.

MARS er en serie, der vil sætte gang i fantasien hos en ny generation af rumentusiaster i takt med at ideen om at skabe et liv på Mars bliver en spændende og reel mulighed. MARS er instrueret af den mexicanske filminstruktør Everado Gigt og produceret af Imagine Entertainment og Radikale Media for National Geographic Channel. Brian Grazer og Ron Howard er excecutive producers.

MARS har premiere 13. november 2016 på National Geographic Channel.

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • daedalus
  • bemandet mission
  • mars
  • ngc
  • nat geo

National Geographic Channel er begavet tv-underholdning med noget på hjerte. Vi leverer programmer, der vækker interesse og pirrer din nysgerrighed. Den gule firkant er vores kvalitetsstempel for en troværdig og engagerende tv-kanal med en lang tradition for at formidle intelligent underholdning - og du lærer altid noget nyt ved at se National Geographic Channel. National Geographic Channel er tilgængelig i mere end 440 mio husstande i 171 lande og på 45 sprog.

Kontakt

Morten Bertelsen

Pressekontakt Consultant, Marketing & Communications PR, marketing og kommunikation +45 50802036

Relateret materiale