Pressemeddelelse -

Morgan Freeman søger svar på livets store spørgsmål i ny sæson af "Vores guddommelige verden med Morgan Freeman"

Efter at have rejst mere end 100.000 kilometer og besøgt 30 byer er National Geographic klar med en ny sæson af den Emmy-nominerede serie, hvor skuespilleren Morgan Freeman vil forsøge at finde svar på livets helt store spirituelle mysterier gennem både spændende personligheder og steder med stor historisk betydning. Der er premiere på tredje sæson den 21. april kl. 21.00 på National Geographic.

Hvem er djævlen? Hvor kommer åbenbaringer fra? Bringer faste ritualer os mennesker tættere på Gud? Det er blot en håndfuld af de grundlæggende spørgsmål, National Geographic forsøger at finde svar på sammen med Morgan Freeman i den tredje sæson af Vores guddommelige verden med Morgan Freeman. Den Oscar-vindende vært tager os i seks afsnit med rundt i verden og viser nogle af menneskehedens mest hellige steder for at udforske, hvordan menneskets søgen efter Gud har påvirket vores historie, kultur og overbevisninger.

I Vores guddommelige verden med Morgan Freeman besøger han både byer med stor historisk og antropologisk betydning, heriblandt Jerusalem, Rom, Betlehem, Hanoi og Kathmandu. På sin rejse taler Morgan Freeman om Gud med blandt andet to levende gudinder, 13 religionseksperter, otte præster og flere hundrede munke. Serien kigger på religion i alle afskygninger – fra de oldgamle religioner til de helt nye trosretninger, hvoraf nogen end ikke har eksisteret i 100 år.

Den 21. april kl. 21.00 er der tv-premiere på serien på National Geographic. Afsnittet kan streames dagen efter på streamingtjenesten National Geographic+, som er tilgængelig for kunder hos YouSee, Stofa og Viaplay.

Hver af sæsonens seks afsnit vil fokusere på et specifikt spørgsmål, som relaterer til menneskets forhold til det guddommelige:

Vores guddommelige verden med Morgan Freeman: Led efter djævlen
Premiere søndag 21. april kl. 21.00, tilgængelig på National Geographic+ 22. april
Morgan Freeman undersøger den rolle, som djævlen spiller i mange religioner. Fra de asketiske munke i Judas Ørken til buddhisterne i Nepal vil han høre, hvilken rolle djævlefiguren spiller. Er han en ond kræft, som skal overmandes? Eller er djævelen noget, vi alle må bekæmpe i vore egne hjerter?

Vores guddommelige verden med Morgan Freeman: Guderne iblandt os
Premiere søndag 28. april kl. 21.00, tilgængelig på National Geographic+ 29. april
Morgan Freeman undersøger, hvorfor mange religiøse mennesker ønsker at se Gud i menneskelig form - og hvordan det styrker dem i deres tro. Morgan opdager blandt andet, at håndgribelige ting giver folk en forbindelse til det himmelske – lige fra den levende Kumari-gudinde i Nepal til tornkronen, mange kristne mener blev båret af Jesus under korsfæstelsen, vil Morgan opdage, at disse håndgribelige ting giver folk en forbindelse til det himmelske.

Vores guddommelige verden med Morgan Freeman: Åbenbaringer fra Gud
Premiere søndag 5. maj kl. 21.00, tilgængelig på National Geographic+ 6. maj
Taler Gud til os gennem åbenbaringer? Kan videnskaben forklare, hvad vi kalder guddommelig inspiration? Morgan Freeman mødes med mennesker overalt i verden, som mener at have modtaget et budskab fra himlen – lige fra de indfødtes visionssøgning til en helbredende kilde velsignet af en katolsk helgen.

Vores guddommelige verden med Morgan Freeman: Dødssynder
Premiere søndag 12. maj kl. 21.00, tilgængelig på National Geographic+ 13. maj
At synde er en del af at være menneske. Man kan vi lære at mestre synden? Morgan Freeman rejser verden rundt, fra Californien til Italien og Vietnam, for at forstå, hvordan forskellige trosretninger ser på det at synde. Han lærer om selvpiskning, den mystiske Sin Eaters-orden og det konfucianske syn på det at synde.

Vores guddommelige verden med Morgan Freeman: Guddommelige hemmeligheder
Premiere søndag 19. maj kl. 21.00, tilgængelig på National Geographic+ 20. maj
Morgan Freeman tager på en rejse for at finde ud af, hvorfor religioner har guddommelige hemmeligheder. Fra et kloster i bjergene i Nepal til et hemmeligt sted under Roms gader, til et vietnamesisk tempel, som kombinerer flere trosretninger – Morgan Freeman prøver at finde ud af, om guddommelige hemmeligheder bringer mennesker tættere på Gud.

Vores guddommelige verden med Morgan Freeman: Hellige love
Premiere søndag 26. maj kl. 21.00, tilgængelig på National Geographic+ 27. maj
Morgan Freeman udforsker, hvorfor mange religioner har et sæt hellige love, og hvordan disse love former de troendes liv. Morgan Freeman kigger nærmere på det ældste, mest intakte eksemplar af De ti bud, reglerne der formede det konfucianske samfund, og visdommen som er til stede i shamanistiske traditioner, og undersøger hvad disse regelsæt har til fælles.

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • religion
  • vores guddommelige verden med morgan freeman
  • morgan freeman
  • the story of god with morgan freeman
  • story of god
  • tro
  • nat geo
  • national geographic

National Geographic er begavet tv-underholdning med noget på hjerte. Vi leverer programmer, der vækker interesse og pirrer din nysgerrighed. Den gule firkant er vores kvalitetsstempel for en troværdig og engagerende tv-kanal med en lang tradition for at formidle intelligent underholdning - og du lærer altid noget nyt ved at se National Geographic. I Danmark kan kanalen ses i ca. 1 millioner hjem.

Kontakt

Morten Bertelsen

Pressekontakt Consultant, Marketing & Communications PR, marketing og kommunikation +45 50802036