Pressemeddelelse -

WWF og Natur-Energi sammen om klimavnelig strøm til danskerne

WWF Verdensnaturfonden og det grønne elselskab Natur-Energi har indgået et samarbejde om produktet REN ENERGI, som betyder, at danske virksomheder og privatpersoner nu har mulighed for at købe troværdig, klimavenlig strøm.

”Efter de senere måneders kritik af de store etablerede el-selskabers såkaldte ”grønne produkter” er det os en stor glæde endelig at opleve et el-selskab, der kan tilbyde de danske forbrugere reel klimavenlig strøm.” siger Jacob A. Sterling, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.

Med REN ENERGI sætter WWF og Natur-Energi helt nye standarder for klimavenlig strøm – som blandt andet sikrer, at der bygges ny vedvarende energiproduktion. Som et led i samarbejdet fører WWF løbende kontrol med, at Natur-Energi lever op til sine forpligtelser, så kunderne får den klimavenlige strøm, de bliver lovet.

Natur-Energi begyndte at sælge klimavenlig strøm til danskerne i august 2008, og virksomheden er det eneste energiselskab i Danmark, som udelukkende fokuserer på klimavenlig strøm og elbesparelser.

”Det er vigtigt for os, at tilbyde et produkt, som gør det let for både virksomheder og privatpersoner at skifte til troværdig klimavenlig strøm – uden det behøver at koste ekstra” siger Signe Mandrup Adamsen, vicedirektør i Natur-Energi.

Natur-Energi oplever allerede stor efterspørgsel på den klimavenlige strøm. Flere virksomheder og privatpersoner har allerede besluttet at skifte elselskab for at gøre en positiv forskel for klimaet:

”Vores elforbrug er et af de steder, hvor vi for alvor kan begrænse vores CO2-udledning. Og med Egefelds stærke fokus på økologi var det et naturligt skridt at skifte til REN ENERGI fra Natur-Energi, så vi kan anvende strøm i butikkerne med god samvittighed” siger købmand Jesper Schimming fra den økologiske supermarked-kæde Egefeld
Både WWF og Natur-Energi glæder sig over samarbejdet og håber, at den klimavenlige strøm vil blive vel modtaget af de danske forbrugere.

Se mere om Natur-Energi og samarbejdet med WWF på www.natur-energi.dk

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • wwf verdensnaturfonden
  • ren energi
  • natur-energi
  • skift elselskab
  • elselskab
  • grøn energi
  • klimaindsats
  • klimavenlig
  • klimavenlig strøm
  • miljø
  • miljøvenlig
  • vedvarende energi

Natur-Energi er et uafhængigt grønt energiselskab, der udelukkende sælger klimavenlige strømprodukter. Virksomheden samarbejder med WWF Verdensnaturfonden, Nepenthes og Folkekirkens Nødhjælp om at levere troværdige grønne løsninger til elforbrugerne – både når det gælder vedvarende energi, regnskov og klimahjælp til verdens fattigste.

Kontakt

Mikkel Brandrup

Pressekontakt Kommunikations- og presseansvarlig +45 28899912