Gå til indhold
Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus danner ramme om netværksmøde i Bjerringbro med lokale skoler og virksomheder

Pressemeddelelse —

Presseinvitation: Virksomheder og skoler mødes om Bjerringbros fremtid


Få dage efter at Viborg Kommunes nye budgetforlig har sat fokus på investeringer i Bjerringbro og sikret Naturvidenskabernes Hus 1 mio. kroner årligt til undervisningsforløb for kommunens folkeskoleelever, samles lokale virksomheder, skoler, uddannelser og borgmester Katrine Fusager Rohde i Naturvidenskabernes Hus. Her skal de drøfte, hvordan et stærkere samarbejde mellem skoler og virksomheder kan bidrage til Bjerringbros udvikling og fremtidige arbejdskraft.

Hvordan får flere børn og unge øje på de uddannelses- og jobmuligheder, der findes lokalt? Hvordan kan virksomhederne give elever indblik i deres faglighed og hverdag? Og hvordan gør vi det enkelt og meningsfuldt for flere virksomheder at engagere sig i samarbejdet med skoler og uddannelser?

Det er nogle af spørgsmålene på dagsordenen mandag den 21. september, når Bjerringbro Byforum – Erhverv, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro Skole, Bjerringbro Gymnasium og Foreningen Iværksætterfællesskabet inviterer lokale virksomheder til netværksmøde i Naturvidenskabernes Hus.

Målet er både at skabe konkrete nye samarbejder og at styrke forbindelserne mellem erhvervsliv og uddannelser i Bjerringbro – og dermed bidrage til, at byen er et attraktivt sted at uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Borgmester Katrine Fusager Rohde deltager med et oplæg om skole-virksomhedssamarbejde. Virksomhederne får desuden inspiration til samarbejdet mellem skoler og virksomheder og præsenteres for konkrete muligheder for at engagere sig sammen med Bjerringbro Skole og Bjerringbro Gymnasium. Herefter er der dialog, erfaringsudveksling og netværk.

Pressen er meget velkommen til at deltage.

Tid: Mandag den 21. september 2026. Rundvisning i Naturvidenskabernes Hus kl. 16.30. Programmet begynder kl. 17.00.
Sted: Naturvidenskabernes Hus, P.E. Eriksens Vej 1, 8850 Bjerringbro.

Relaterede links

Emner

Regions

Kontakt

  • Rikke May

    Kommunikationschef Kommunikation, interessevaretagelse, medlemsindsats 51318004