Nestlé og Agrovi vil afdække klimaeffekterne af regenerativt landbrug

Nyt projekt vil undersøge målemetoder og kulstoflagring i Danmark. Banebrydende, at det nu er virksomheder, der sammen tager ansvar for at forandre landbruget, lyder det.

Sauntegaard ved Hornbæk er blevet dyrket regenerativt i over 15 år, men præcist hvor stor en effekt har det haft på klimaet? Og hvor meget kulstof kan der faktisk lagres i en dansk landbrugsjord. De spørgsmål har Nestlé og Agrovi sat sig for at afdække i et nyt forskningsprojekt, der skal løbe frem til 2030.

”Det er en ny situation, hvor det er virksomheder, der sammen tager ansvar og skaber en bæredygtig fremdrift i landbruget. Vi har mange års ekspertise i den dyrkningsform i Danmark og internationalt, som vi vil lægge ind i projektet,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, håber, at projektet kan skabe større interesse og formidle viden om fordelene ved at dyrke regenerativt.

”Det er så vigtigt for os at skabe opmærksomhed om alt det gode, regenerativ dyrkning gør ved jorden og naturressourcerne. Hvis vi skal have en produktion af fødevarer, der kan brødføde verden kort ind i fremtiden, er det den eneste vej, vi kan gå,” siger hun.

Projektet hedder Benefits of Regenerative farming og bliver hos Agrovi en del af den regenerative afdeling, Agroganic, der også internationalt deltager i forskningsprojekter. Pilotprojektet starter op efter høsten i år og løber dernæst fem dyrkningssæsoner, hvor man vil arbejde med målemetoder af blandt andet kulstofindhold i jorden samt forbrug af gødning og sammenligne med konventionelle marker.

Målsætningen er at skabe et udgangspunkt for at dokumentere effekterne i dansk kontekst, men samtidigt også at skabe opmærksomhed politisk, i fødevarebranchen og i landbruget. Nestlé har som målsætning, at 50 procent af deres primære afgrøder skal komme fra regenerativt landbrug inden 2030, fortæller Anna Rise.

”Det er et ambitiøst mål, men vi er nødt til at gå forrest for at sætte skub i udviklingen. Det er bedre for miljøet, landmandens økonomi og markernes evne til at håndtere tørke og regn. Så det er bare at komme i gang,” siger hun.

Niels Peter Ravnsborg håber ligesom Anna Rise, at projektet kan tiltrække nye interessenter, landbrugere og ikke mindst blive en platform for, at eksempelvis politikere i forbindelse med EU-formandskabet kan opleve regenerativt landbrug.

”Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang, for der er i den grad behov for, at vi får belyst alle de gavnlige klima- og biodiversitetseffekter i dansk jord. Selvom der er masser af international forskning, mangler vi meget i Danmark, og det håber vi, at vi kan sætte i gang med det her projekt,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Sauntegaard ved Hornbæk i Nordsjælland bliver labfarm for projektet, og tanken er også at skabe vidensformidling i forhold til skoler, landbruget, erhvervslivet og fødevarekæden.

Som optakt til projektet medvirker Agrovi i Nestlés film Rodzonen om regenerativt landbrug, hvor Brian Lykke og Anna Rise besøger Sauntegaard og graver efter regenerative regnorme. Filmen kan ses på Agrovis og Nestlés platforme.