Gå til indhold

Pressemeddelelse -

NESTLÉ TILBAGEKALDELSES-MEDDELELSE  

Frivillig tilbagekaldelse af begrænset antal NAN EXPERTPRO Sensilac 1  

(800g modermælkserstatningspulver i dåse)

 Kvaliteten af vores produkter og spædbørns sikkerhed og trivsel er vores absolut højeste prioritet.  

Som en forsigtighedsforanstaltning tilbagekalder Nestlé Danmark frivilligt et begrænset antal NAN EXPERTPRO Sensilac 1 (800g modermælkserstatningspulver i dåse). 

Tilbagekaldelsen sker som en forsigtighedsforanstaltning på grund af forekomsten af mikroorganismen Bacillus cereus på en del af en produktionslinje i den fabrik, der har fremstillet det berørte produkt. 

Det tilbagekaldte produkt i Danmark kan identificeres som følger: 

  • NAN EXPERTPRO Sensilac 1 (800g modermælkserstatningspulver i dåse)  
  • DK batch nummer: 53030346AB 
  • EAN: 8445290170408 
  • Bedst-før dato: 10 2027 

 Produkter der er købt inden d 19 november 2025 er ikke omfattet af tilbagekaldelsen.  

Ingen andre Nestlé-produkter er berørt af denne frivillige tilbagekaldelse.  

Dette er en frivillig foranstaltning, der gennemføres i overensstemmelse med vores strenge interne kvalitets- og sikkerhedsprotokoller.  

Der er ikke rapporteret om sygdomstilfælde i forbindelse med indtagelse af det nævnte produkt. Alle, der er bekymrede for skade eller sygdom, bør kontakte en sundhedsprofessionel. 

Hvad skal du gøre som forbruger: 

Forbrugere, der har købt NAN EXPTERPRO Sensilac 1 (800g modermælkserstatningspulver i dåse), opfordres til ikke give produktet til deres børn.  

Har du produktet, bør du kassere det eller returnere det tilbage i butikken, hvor det er købt. 

Det er også muligt at kontakte os direkte ved at indsende følgende informationer gennem kontaktformularen “Kontakt os” på www.nestle.dk:   

- Et billede af alle berørte produkter med batchnummer (starter med 5) samt produktets navn (batchnummer står i bunden af dåsen, se billede)

- Antal produkter, du har

- Dit for- og efternavn

- Dit kontonummer i IBAN-format (du finder det i din netbank under kontooplysninger) 

Vi arbejder tæt sammen med Fødevarestyrelsen om denne tilbagekaldelse. 

Kunder og myndigheder er informeret, og relevante processer for tilbagekaldelsen er igangsat. 

Vi beklager hændelsen og undskylder for den ulejlighed, dette måtte medføre. 

For yderligere support er vi tilgængelige gennem kontaktformularen “Kontakt os” på www.nestle.dk, på telefon 80300100 eller på   
forbrugerkontakt@dk.nestle.com

For information om alternative produkter: https://www.nestlefamilynes.dk/

Pressekontakt: Anna.rise@dk.nestle.com

For mere information om Bacillus Cereus: Bacillus cereus i fødevarer - Fødevarestyrelsen


Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 187 lande i verden og har 308.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 580 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som NESCAFÉ, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og KitKat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Kontakt