Gå til indhold
Nestlé udgiver lokal bæredygtighedsrapport

Pressemeddelelse -

Nestlé udgiver lokal bæredygtighedsrapport

I marts blev Nestlés globale bæredygtighedsrapport udgivet. Nu er den danske – forkortede - version klar med både globale og lokale eksempler og ligger på virksomhedens danske hjemmeside.

Nestlé er dedikeret til at fremme ernæring, sundhed og velvære. Virksomheden har gjort betydelige fremskridt med at reducere natrium, sukker og mættet fedt i sine produkter i løbet af det sidste årti, og dette arbejde fortsætter. Samtidig fokuserer Nestlé på at fremme regenerative fødevaresystemer og menneskerettigheder, samt bidrage til at løse fødevaresikkerhedsudfordringerne.

Klima: For at bidrage til Nestlés globale mål har vi igangsat lokale initiativer for at fremme regenerativt landbrug - også i Norden. Sammen med vores partner, BSAG, har vi uddannet over 10 finske landmænd i principperne og praksisserne inden for regenerativt landbrug. Derudover har vi arrangeret benchmarking-besøg på landbrug både i Finland og Sverige. Fleksibel plastemballage, som anvendes af fødevareindustrien på grund af dens egenskaber til at bevare fødevarer, har tidligere været vanskelig at genanvende. Med økonomisk støtte fra Nestlé, blev en mekanisk genanvendelseslinje, der er i stand til at genanvende fleksibel plast, åbnet i Sverige.

Desuden har Nestlé Danmark investeret specifikt i et biodiversitetsprojekt, der skal styrke kaffebønder i Honduras. Gennem træning og finansiel donation forventes det, at biavlere indvolveret i projektet kan øge antallet af bistader i deres apiarer, forbedre deres indkomst og forbedre bestøvningen af deres kaffeplantager, hvilket indirekte giver dem en øget kaffeproduktion. Det vurderes, at kaffehøsten kan øges med 15-50%, når bier er til stede på markerne på grund af bestøvningshændelser. Investeringen startede i 2022, og vi forventer at intensivere investeringen næste år. ”Nestlé er forpligtet til at skabe en positiv indvirkning gennem vores bæredygtighedsinitiativer. Vores investering i biavlprojektet i Honduras er et eksempel på vores forpligtelse til at støtte kaffedyrkere og samtidig bidrage til en bæredygtig kaffeproduktion," udtalte Thomas Blomqvist, landechef for Nestlé Danmark.

Sundhed: Ernæring og sundhed er et af Nestlés fokuspunkter. Alle Nestlés morgenmadsprodukter har fuldkorn som hovedingrediens. I løbet af de sidste 18 år har vi reduceret sukker med 20%, salt med 25% og øget fuldkorn med 50% i vores morgenmadsprodukter. I vores initiativ Nestlé for Healthier Kids samarbejder vi med de nationale atletikforbund i Sverige, Norge og Finland. Sammen organiserer vi aktiviteter for børn for at øge fysisk aktivitet og lære dem om sund kost. Atletikforbundene bidrager med ekspertise inden for fysisk aktivitet, og Nestlé bidrager med ekspertise inden for ernæring. I 2022 engagerede vi 27.2 millioner børn i 85 lande verden over.

Globale initiativer i løbet af 2022 tæller blandt andet Nescafe Plan 2030, der skal sikre transitionen af kaffedyrkning til regenerative landbrugsmetoder. Ved udgangen af dette årti skal 50% af alle Nestlés ingredienser stamme fra afgrøder fra regenerative landbrug, og kaffe vil spille en stor rolle deri. Nestlé lancerede ligeledes indkomstaccelerator projektet, der skal sikre, at alle kakaobønder opnår en leveløn inden år 2030.

Nestlés bestræbelser på at skabe bæredygtige fødevareforsyningskæder er en central del af virksomhedens målsætning. Vi sigter mod at producere 100% af vores nøgle råvarer bæredygtigt inden 2030. Dette inkluderer, at beskytte landbrug og miljøer gennem etableringen af bæredygtige og robuste fødevareforsyningskæder.

Related links

Emner

Kategorier


Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 187 lande i verden og har 308.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 580 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som NESCAFÉ, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og KitKat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Kontakt

Anna Rise

Anna Rise

Pressekontakt Kommunikationschef, Danmark

Velkommen til Nestlé Danmark!

Nestlé Danmark forhandler og markedsfører en række stærke varemærker som NESCAFÉ, NAN, Hälsans Kök, Maggi, Smarties, After Eight, NESCAFÉ Dolce Gusto, NESQUIK, FITNESS og CHEERIOS.

Alle produkter produceres ud fra en målsætning om at give forbrugeren et kvalitetsprodukt, som smager godt og samtidig er sundt.