Gå til indhold
ITALIENSK FILMKAVALKADE: ÅRETS BEDSTE ITALIENSKE FILM VISES I GRAND TEATRET I DAGENE FRA 12. – 15. JUNI

Pressemeddelelse -

ITALIENSK FILMKAVALKADE: ÅRETS BEDSTE ITALIENSKE FILM VISES I GRAND TEATRET I DAGENE FRA 12. – 15. JUNI

Syv film fra det nuværende og forgangne filmår er på programmet, når Grand Teatret igen blænder op for den italienske filmkavalkade CINEMA MADE IN ITALY i dagene 12. – 15. juni.

Det er sagt det før, men det tåler gentagelse: Italien er meget mere end udsøgt gastronomi, bjergtagende landskaber og den højt besungne kulturskat. Italiens stærke filmkultur har også sit at byde på, hvilket fremgår tydeligt af filmprogrammet i dette års filmkavalkade CINEMA MADE IN ITALY. Da de prestigefulde David di Donatello Awards blev uddelt i starten af maj, var det meget passende årets åbningsfilm,’Freaks Out’ af Gabriele Mainetti, der løb med flest priser. En anden af årets syv udvalgte film blev belønnet, da den kun 17-årige Swamy Rotolo tog den kvindelige skuespillerpris for sin fabelagtige indsats i Jonas Carpignanos ’Chiaras valg’, som er en af to film i dette års filmprogram, der udspiller sig i Calabrien – helt ude i støvlens snude.

Årets program, som vises med engelske eller danske undertekster, kommer vidt omkring i det italienske landskab, ægteskab og familieliv, så der bliver rigeligt at vælge imellem, når CINEMA MADE IN ITALY afvikles i Grand Teatret fra søndag til onsdag og afsluttes 19. juni med et gensyn af Matteo Garrones mesterlige ’Gomorra – directors cut’ i en restaureret version.

Filmkavalkaden åbner i år 12/6 kl. 18:30 med Gabriele Mainettis eventyrlige’Freaks Out’, der havde verdenspremiere sidste år på Venedig Filmfestival, hvor den vandt flere priser. Filmen foregår under Anden Verdenskrig i det lille omrejsende cirkus. ’Freaks Out’ er en storslået eventyrfilm, som både sender tankerne i retning af salig Fellini og vore dages Marvel-film.

Årets øvrige film er

’Leonora Addio’ af Paolo Taviani vises 13/6 kl. 19.00.

'Chiaras valg' (A Chiara) af Jonas Carpignano vises 13/6 kl. 21.00

'Three Floors' (Tre piani) af Nanni Moretti vises 14/6 kl. 19.00.

'Dark Glasses' (Occhiali Neri) af Dario Argento vises 14/6 kl. 21.15.

'The Code of Silence' (Una femmina) af Francesco Costabile vises 15/6 kl. 19.00.

'En boghandel i Paris' (Il materiale emotivo) af Sergio Castellitto vises 15/6 kl. 21.15.

'Gomorra – Directors Cut' af Matteo Garrone vises 19/6 kl. 19.00.

For yderligere informationer om de udvalgte film se:https://grandteatret.dk/events/kommende-events/


CINEMA MADE IN ITALY som efterhånden er en tilbagevendende cinematisk oplevelse arrangeres igen i år i samarbejde med Cinecittá og Det Italienske Kulturinstitut. Billetterne er allerede sat til salg og kan reserveres via www.grandteatret.dk eller ved direkte henvendelse i Grand Teatret.

Emner

Kategorier

Regions


Vellykket kommunikation er at skabe relevans og relation til verden. 

Kontakt

Freddy Neumann

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig 20467846

Strategi & Kommunikation i kulturen

Vellykket kommunikation handler ikke om at kommunikere i blinde, men om at kommunikere præcist og rettidigt. Kommunikation i kulturverdenen spreder sig langt udover den traditionelle PR og handler i dag om at skabe impact, relevans og relation til verden omkring os.

Neumann Strategi & Kommunikation
Nyvej 10A, 3. tv
1851 Frederiksberg
Danmark