Gå til indhold
Michael Graversen i den nedbrændte flygtningelejr Moria
Michael Graversen i den nedbrændte flygtningelejr Moria

Pressemeddelelse -

Ny fotobog om Europas værste og største flygtningelejr


Ny bog om da Europas største og værste flygtningelejr, Moria på Lesbos, brændte ned og efterlod 13.000 mennesker hjemløse. Dokumentarist Michael Graversen har besøgt Morialejren igennem fem år, og via fotos, vidnesbyrd og personlige beretninger er det intentionen, at værket skal fremstå som et mindesmærke over et af de største europæiske svigt af menneskerettigheder i nyere tid.


”Moria – in Memoriam” er en fotobog med historier fra verdens største og værste flygtningelejr, Moria, på den græske ø Lesbos.

Siden flygtningekrisens start har Morialejren været symbolet på EU’s manglende evne til at arbejde sammen og sat EU’s kerneværdier som menneskerettigheder og fælleskab under pres.

Da det strømmede med flygtninge og migranter til Lesbos under flygtningekrisen i 2015 blev Morialejren hurtigt fyldt og gennem årene voksede lejren til at huse over 20.000 flygtninge – heraf 7.000 børn, der boede under kummerlige forhold, der er blevet stærkt kritiseret af Amnesty og Læger uden Grænser. Ingen adgang til rent vand, lægehjælp og skolegang samt hyppige overfald gjorde lejren til én af de værste i verden.


Besøgt lejren igennem 5 år
Igennem fem år har dokumentarist Michael Graversen besøgt lejren og dokumenteret forholdene. Da han kom til Lesbos efter lejren brændte ned i september 2020 var over 13.000 mennesker hjemløse, og der udspillede sig en humanitær krise uden adgang til mad, husly og medicin. Graversen besluttede sig på turen for at lave bogen ”Moria – in Memoriam”, hvor han lader billederne af den nedbrændte lejr og efterladenskaberne tale for sig selv og på tekst giver liv til flere vidnesbyrd fra lejren. Man kan bl.a. læse et uddrag af en dagbog fra livet i lejren af en ung afghansk pige, Atifa. Samt uafrystelige beretninger fra læger og sygeplejersker i lejren. Bl.a. danske Mie Therkelsen som var udsendt for Læger uden Grænser. Foruden Graversens egne beretninger i mødet med lejren.

”Det er mit håb at bogen kan bidrage til, at vi ikke glemmer Moria og den tragedie vi har ladet udfolde sig igennem flere år ved Europas ydre grænser - og at bogen samtidig kan være en sanselig og følelsesmæssig oplevelse for læseren.”, udtaler Graversen

”Moria – in Memoriam” er udgivet på forlaget Jensen & Dalgaard. Forlaget har tidligere udgivet Michael Graversens og Mads Nygaards ”De uledsagedes Bog” - ti beretninger fra børn alene på flugt.

Michael Graversen er uddannet dokumentarinstruktør fra den engelske nationale filmskole og har bl.a. tidligere lavet de prisbelønnede film ”Ingenmandsland” og ”Drømmen om Danmark”.


For mere information og interview aftaler kontakt dokumentarist Michael Graversen, graversenmichael@gmail.com og +4523369669.

For pressekopi af bogen kontakt Jeanne Dalgaard fra Jensen&Dalgaard på 42442070 eller dalgaard@jensenogdalgaard.dk

Emner

Tags


Vellykket kommunikation er at skabe relevans og relation til verden. 

Pressekontakt

Freddy Neumann

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig 20467846

Relateret materiale

Strategi & Kommunikation i kulturen

Vellykket kommunikation handler ikke om at kommunikere i blinde, men om at kommunikere præcist og rettidigt. Kommunikation i kulturverdenen spreder sig langt udover den traditionelle PR og handler i dag om at skabe impact, relevans og relation til verden omkring os.

Neumann Strategi & Kommunikation
Nyvej 10A, 3. tv
1851 Frederiksberg
Danmark