Pressemeddelelse -

Fastelavn på Nivaagaards Malerisamling

Søndag den 27. februar inviterer Nivaagaards Malerisamling traditionen tro til fastelavn på museet og tøndeslagning i parken. 

Der er også opgaveark at løse, når børnene går på opdagelse i den aktuelle særudstilling 'Wilhelm Marstrand. Den store fortæller' eller i udstillingen af museets samling af værker fra 500 års kunsthistorie.

KL 11.15: Familieomvisning
Tag med på fastelavnsomvisning i kunstudstillingen, hvor børnene og deres voksne kan blive klogere på fastelavns historie og finde yndlingskostumer i malerierne. Kom gerne udklædt!

Gratis for gæster u. 18 år, årskortholdere eller når entreen er betalt.
Begrænset antal pladser, forhåndstilmelding via info@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17

KL 13: Tøndeslagning
For små og store i parken ved museet.

Gratis deltagelse.

Caféen sælger varm kakao og fastelavnsboller hele dagen, samt børnemenu til frokost.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Nivaagaards Malerisamling er et hyggeligt og klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder. Museet, som ligger i en smuk gammel rododendronpark, viser årligt to til tre særudstillinger med både klassisk og moderne kunst. I cafeen kan du nyde et lækkert måltid til en smuk udsigt med Øresund i det fjerne, og museumsbutikken sørger selvfølgelig for, at du kan købe et minde med hjem.

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81

Relateret materiale