Pressemeddelelse -

Foredrag: Kunstsamlingens hemmeligheder

Der er en bagside og en restaurator, bag ethvert ældre maleri… Tirsdag 22. november kl. 17 inviterer Nivaagaards Malerisamling gæsterne med bag værkerne i forbindelse med foredraget Kunstsamlingens hemmeligheder.

Museets specialkonsulent, professor Jørgen Wadum, fortæller levende og vidende om udviklingen af konservatorernes behandling af værkerne gennem tiden - og de etiske overvejelser bag metoderne.

Wadum er i øjeblikket engageret i et større forskningsprojekt omkring 55 nederlandske barok-værker i Nivaagaards Malerisamling støttet af Kulturministeriets Forskningspulje. Under gennemgangen af de mange ældre malerier møder forskerne også fortidens konserverende og restaurerende behandlinger.

At bevare og præsentere malerier så optimalt som muligt har altid været kunstsamlernes primære ønske. Derfor har værkerne, både før og efter ankomsten til stifteren Johannes Hages samling, været udsat for meget forskelligartede behandlinger. De er et vidnesbyrd på, hvordan metoderne har udviklet og ændret sig betydeligt gennem flere århundreder - ligesom den etiske holdning til de forskellige, ofte højrisikable kure, som værkerne har overlevet.

I foredraget udfolder Jørgen Wadum etikken omkring kunstkonservering i et historisk perspektiv og viser eksempler på nogle af værkernes tidligere behandlinger.

Pris: 100 kr. / 30% for årskortholdere.

Caféen serverer efter foredraget aftenens ret til 160 kr. Bestil sammen med billetkøb via nivagaard.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, der er ved at forlade vores sprog.

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81

Relateret materiale