Pressemeddelelse -

Jazzkoncert med Snorre Kirk og Stephen Riley på Malerisamlingen

Torsdag 18. november kl. 19.30 inviterer Nivaagaards Malerisamling til jazzkoncert i museets aktuelle Ib Spang Olsen-udstilling med de to internationale jazz-navne, komponist og trommeslager Snorre Kirk og tenorsaxofonist Stephen Riley. 

Riley har optrådt med både Harry Connick og Ray Charles’ orkestre og turneret og indspillet med nogle af jazzens store stjerner som Wynton Marsalis, Norah Jones og Marcus Roberts. 

Snorre Kirk stod bag det kritikerroste debutalbum ’Blues Modernism’ og fik med opfølgerne ’Europa’, 'Drummer & Composer' og 'BEAT' et internationalt gennembrud. Snorre Kirk betegner sit seneste album 'Tangerine Rhapsody', der har Stephen Riley i front, som sit mest ambitiøse og personlige projekt. 

På museet optræder de med pianist Magnus Hjort og bassist Anders Fjeldsted.

Pris: 175 kr./30% for årskortholdere, inkl. entre til museets udstillinger. 

Billetter købes via nivaagaard.dk, hvor man også kan tilkøbe aftenens ret i cafeen.

________________________________________________________________________________

Pressefoto kan downloades her.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Nivaagaards Malerisamling er et hyggeligt og klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder. Museet, som ligger i en smuk gammel rododendronpark, viser årligt to til tre særudstillinger med både klassisk og moderne kunst. I cafeen kan du nyde et lækkert måltid til en smuk udsigt med Øresund i det fjerne, og museumsbutikken sørger selvfølgelig for, at du kan købe et minde med hjem.

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81

Relateret materiale