Gå til indhold
Nivaagaards Malerisamling oplever rekordår

Pressemeddelelse -

Nivaagaards Malerisamling oplever rekordår

Nivaagaards Malerisamling slår alle tidligere publikumsrekorder med knap 60.000 besøgende i 2018. Her er det Jens Hage, der tegner med børn ved familiearrangement i forbindelse med en af årets populære særudstillinger,  'Hvad der kan tænkes kan tegnes'.


Med velbesøgte særudstillinger og sanselige kunstinstallationer med J.L. Jensen, Rebecca Louise Law, Katja Bjørn, den igangværende Jens Hage-udstilling samt museets omfattende arrangementsprogram og øgede skoletjeneste har Nivaagaards Malerisamling slået alle tidligere publikumsrekorder. For første gang har museet passeret 50.000 gæster og er endt tæt på 60.000 besøgende i 2018.

Stigning på 23,5%
Besøgstallet har været støt stigende på Malerisamlingen de senere år, men stigningen fra 2017 med 47.905 gæster til 59.183 i 2018 er den hidtil største årlige stigning på 23,5 %. På bare 4 år er besøgstallet i 2018 næsten fordoblet fra 2014, hvor 30.467 gæster besøgte museet.

Museumsdirektør Andrea Rygg Karberg udtaler:
”Det har været et helt særligt år for Nivaagaards Malerisamling, der i 2018 kunne fejre 110-års jubilæum – og samtidig opleve så markant en stigning i besøgstallet. Som mange andre museer i denne tid glæder også vi os over, at publikum vælger museumsoplevelsen til blandt de mange tilbud, der findes. Vi er meget beærede over, at vores gæster kvitterer med så høj en årlig stigning på hele 23,5% - det vidner om, at de tager både vores udstillinger, arrangementer og skønne omgivelser til sig. Men også skolerne i kommunen har taget flot imod vores udvidede skoletjeneste, ligesom vores øgede fokus på familiearrangementer tilsammen har bragt et par tusinde flere børn til oplevelser med kunsten på vores museum i det forløbne år.”

Publikumsoplevelser i 2019
Malerisamlingen er nu klar til nye store oplevelser i 2019. Efter en forrygende slutspurt på den succesfulde og lattergivende Jens Hage-udstilling, der varer til 27. januar, åbner museet den 12. februar Danmarks første udstilling om designpioneren William Morris – og til efteråret en stor udstilling om L.A. Ring og H.A. Brendekilde. Netop i disse dage arbejder kunstneren Julie Boserup på en collageinstallation i museets nordgang, der indvies på lørdag 12. januar.

Læs mere i museets omfattende program her.

Pressebilleder kan downloades her.

____________________________________________________________________________________________

For yderligere oplysninger kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17.

Emner


Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, der er ved at forlade vores sprog.

Pressekontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81

Relateret materiale

Det lille museum med stor kunst

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog.

Nivaagaards Malerisamling
Gl. Strandvej 2
2990 Nivå
Denmark