Gå til indhold
NNIT indgår aftale med AP Pension

Pressemeddelelse -

NNIT indgår aftale med AP Pension

København, 12. december, 2018 – NNIT, en førende leverandør af it-services og konsulentydelser, har indgået kontrakt med AP Pension, et af Danmarks største pensionsselskaber.

Imens pensionskunder forventer individualiserede løsninger, der er enkle og gennemsigtige, bliver produkterne mere og mere komplekse. For at levere god kundebetjening i et marked, der er stramt reguleret, må selskaberne strømline deres processer, og fokusere på data og innovationsparat it.

AP Pension har derfor arbejdet grundigt på at vælge den rette outsourcing-partner, der kan modernisere it-systemerne og sikre adgang til højt specialiserede it-folk, imens organisationen opnår en større skalerbarhed og får frigivet ressourcer til forretningsudvikling.

Ifølge aftalen, der blev godkendt af AP Pensions bestyrelse 11. december, overtager NNIT således ansvaret for selskabets infrastruktur, inklusiv drift af servere, netværk og datacenter, applikationsudvikling, service desk samt lokalt forankrede serviceydelser. Desuden overtager NNIT ni medarbejdere fra AP Pension.

”Vi glæder os meget til at arbejde sammen med AP Pension og støtte op om deres vækst,” forklarer Jacob Hahn Michelsen, Senior Vice President, NNIT. Han fortsætter:

”Kulturelt matcher vi hinanden rigtig godt og deler forståelsen af, hvordan udvikling og innovation kan og skal gå hånd i hånd med sikkerhed og compliance. Vilkår, vi i NNIT er vant til at arbejde med qua vores ophav i lægemiddelbranchen.”

Beslutningen om at outsource væsentlige dele af it-driften sker som naturligt led i organisationens vækststrategi, forklarer Jesper Bjerre, COO, AP Pension:

”Når vi indgår strategiske partnerskaber, får vi en udvidet adgang til specialisterne i markedet. Med NNITs hjælp vil vi modernisere systemerne og holde vores it ajour med udviklingen, imens vi fokuserer på at skabe værdi for vores kunder.”

Over de næste fem til syv år vil kontrakten samlet andrage et mindre, trecifret DKK millionbeløb.

Som førende leverandør af it-services og rådgivning fokuserer NNIT A/S på innovative og robuste løsninger til life-sciences-sektoren internationalt samt kunder i den private samt offentlige sektor, herunder driften af tredje generation af NemLog-in, den succesfulde offentlige løsning til digital selvbetjening, som er med til at gøre Danmark til et af verdens mest digitaliserede lande. NNIT A/S har flere end 3.100 medarbejdere globalt.

********

Yderligere oplysninger

Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com.

Michael Buksti, Kommunikationsdirektør, AP Pension, +45 40 90 29 48.

Emner


NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S har flere end 3.100 medarbejdere globalt: www.nnit.com

Om AP Pension: https://www.appension.dk/

Kontakt

Tina Joanne Hindsbo

Tina Joanne Hindsbo

Pressekontakt Media Relations Manager +45 3077 9578

Vi gør digital transformation til virkelighed – og sammen gør vi en forskel til gavn for erhvervslivet og samfundet

NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark.

NNIT
Østmarken 3A
DK-2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum