Pressemeddelelse -

Lettere adgang til fiberbredbånd hos NOE

NOE får hver dag en lang række henvendelser fra kunder, der er interesserede i at få fiberbredbånd, og nu tilbydes de en markant besparelse :

”Vi har valgt at udvide kundernes valgmuligheder, så tilslutningsafgiften bliver en lejeaftale. Det betyder at de mange kunder der har mulighed for at blive tilsluttet den ultrahurtige netforbindelse, ikke skal betale en krone når de skal have sat det nødvendige 
udstyr op. Vi tror på at det kan sikre en langt større del af Midt og Vestjylland de muligheder som fiberbredbåndet giver,” forklarer direktør i NOE, Flemming Poulsen.

Fibernet for 16 kroner om måneden

Nye kunder kan som alternativ til kontant betaling vælge mellem to løsninger. 
Enten afdrager man 3495 kroner over tre år, og har derefter betalt for adgangen. Eller også køber de sig adgang til nettet på en lejeaftale for 50 kroner i kvartalet, et beløb der betales over elregningen.

Især lejeaftalen har Flemming Poulsen stor tiltro til: 
”Lejeaftalen betyder at vores kunder får adgang til fiberbredbånd for bare 16 kroner om måneden. En pris der er mere end konkurrencedygtig, vurderer
Flemming Poulsen,” og tilføjer at ændringerne i aftalemulighederne er et klassisk NOE varemærke :
”Som et mindre el-selskab har vi den fordel at vi er ekstremt fleksible, det giver os en mulighed for at tilpasse os vores kunder, og nemt og 
hurtigt at ændre proceduren. Alt sammen til fordel for vores kunder, ” forklarer direktør Flemming Poulsen

Emner

  • Nye produkter, tjenester

Kontakt

Relateret materiale

  • Hurtigt bredbånd nødvendig for hjemmearbejdsplads

    Danske forbrugere vil gerne arbejde hjemmefra – og ifølge Danmarks statistik er det næsten hver tredje af alle beskæftigede i Danmark som gør det. For at få en optimal hjemmearbejdsdag stiller danskerne krav om stabil og høj båndbredde. Det viser en ny undersøgelse fra Userneeds, som Dansk Energi har fået udført.

  • Nianet A/S ny eneleverandør af fibernet til staten

    Elselskabernes fælles fiberoperatør, Nianet A/S, skal de næste 4 år levere internet og dataforbindelser til ministerier, forsvaret, domstolene m.fl. Kontraktværdien er minimum på 80-90 mio. kroner med potentiale til et trecifret millionbeløb.

  • Nye fordele hos NOE fra 2012

    Hos NOE Energi går vi i gang med en større produkttilpasning til markedet. Det betyder mere gennemskuelighed for dig som kunde - bl.a. vil det medføre nye produktnavne, nye standardbetingelser og nyt balancegebyr.

  • Adventsgaver fra NOE

    Man bliver aldrig for gammel til adventsgaver ! Derfor kan du nu med en enkelt mail deltage i vores adventskonkurrence.