Nyhed -

Første spadestik på Politiskolen i Vejle

På en kold vinterdag blev byggeriet til den nye politiskole i Vejle officielt skudt i gang. Danmarks justitsminister Søren Pape Poulsen tog sammen Vejles borgmester Jens Ejner Christensen, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og Steen Hansen fra Hoffmann det første spadestik.

Skolen får et samlet areal på 20.000 m² - hvoraf ca. halvdelen er nybyggeri og den anden halvdel er renovering af eksisterende bygninger på området.

Den nybyggede del af skolen kommer til at rumme klasselokaler, træningsrum, auditorium og idrætssal samt indendørs og udendørs faciliteter til simulerede træningsforløb. Herudover etableres der i de eksisterende bygninger blandt andet cirka 100 værelser til overnatning i forbindelse med efter- og videreuddannelse samt administrationsafsnit

Bygningsstyrelsen forventer at kunne overdrage bygningen til Rigspolitiet i efteråret 2020, og politiskolen forventer efterfølgende at kunne påbegynde uddannelsesaktiviteter ved udgangen af 2020.

Emner

  • Bygning, ejendom

Relateret materiale