Gå til indhold
Nordsjö giver nyt liv til genbrugsmaling

Pressemeddelelse -

Nordsjö giver nyt liv til genbrugsmaling

Genbrug af maling, der er blevet indleveret til genbrugsstationer, har hidtil været forbundet med en del udfordringer. Nu lancerer Nordsjö, som en del af sit løbende engagement med at reducere malings påvirkning af miljøet, en banebrydende helmat væg- og loftmaling, der indeholder hele 35 pct. genbrugsmaling - Nordsjö Evolve Recycled.

Nordsjö Evolve Recycled er udviklet i samarbejde med virksomheden for genbrug af maling, InterCheM, der håndterer og behandler maling, der er indleveret af forbrugere til genbrugsstationer. Malingen filtreres og efterbearbejdes, inden den blandes med nyproduceret maling. I den forbindelse gennemgår Nordsjö Evolve Recycled omfattende tests, der sikrer, at hver spand, der sælges, har den høje kvalitet, der forventes af et Nordsjö-produkt.

Dermed er CO2-aftrykket for Nordsjö Evolve Recycled reduceret med 21 pct.* samt reduceret mængden af maling, som går til spilde og deponeres.

– Der sælges store mængder maling til forbrugere og professionelle malere hvert år, og der afleveres rigtig meget maling på genbrugsstationer til destruktion. Ved at introducere Nordsjö Evolve Recycled vil vi kunne anvende noget af denne indleverede maling, reducere CO2-aftrykket af vores Nordsjö-produkter samt tilbyde vores kunder et nyt alternativ, fortæller Louise Forslund, Brand Manager, Nordsjö.

Nordsjö Evolve Recyled er blevet udviklet over fem år og har ikke kun gennemgået strenge tests af AkzoNobels forsknings- og udviklingseksperter - produktet er også blevet testet i markedet af professionelle malere rundt om i Europa og har fået meget positive anmeldelser. Lanceringen af dette produkt er dermed endnu et skridt på den rejse, Nordsjö er begyndt på for at nå bæredygtighedsmålene og bidrage til at lukke kredsløbet for malingsaffald.

Nordsjö Evolve Recycled, som kommer i et udvalg af hvide og lysegrå farver, er let at påføre og giver en smuk helmat finish, perfekt til hjemmets vægge og lofter.

Nordsjö Evolve Recyled vil være tilgængelig på det danske marked fra slutningen af januar 2024 hos udvalgte forhandlere af Nordsjö.

Produktfakta Nordsjö Evolve Recycled:

  • Indeholder 35 % genbrugsmaling
  • Indendørs væg- og loftmaling
  • Giver malingsaffald nyt liv
  • Moderne helmat finish
  • 2-i-1 – grunder og maling i ét produkt
  • Fremragende dækkeevne
  • Let at påføre
  • Lavere CO2-aftryk*
  • Emballage delvist af genbrugsplast
  • Første skridt mod en cirkulær økonomi for maling

* Kg/kvm sammenlignet med Nordsjö Original Loft- og vægmaling helmat 3.

For yderligere information, kontakt venligst:
Mikael J:son Lindhe, mikael.json.lindhe@akzonobel.com

Emner

Kategorier


Nordsjö
Nordsjö varemærket har sine rødder i Nordström & Sjögren AB, som allerede i 1903 startede sin virksomhed. I dag er Nordsjö et af de ledende og mest innovative varemærker i Norden. Vi har stor fokus på at udvikle og fremstille produkter, som er holdbare og bæredygtige for vort miljø og vores ambition er hele tiden at ligge minimum et skridt foran de krav som samfundet og lovgivningen stiller. I vores produktion i Sege, lige udenfor Malmö, som er Nordens største, udvikles og fremstilles maling, lak, spartel og træbeskyttelse til private forbrugere og erhvervsfolk. Nordsjö indgår i AkzoNobel koncernen, som er en af verdens største producenter af maling.

Kontakt

Mikael J:son Lindhe

Mikael J:son Lindhe

Pressekontakt Communication Manager +46 708 35 51 50

Professional quality since 1903

Nordjö varemærket har sine rødder i Nordström & Sjögren AB, som allerede i 1903 startede sin virksomhed. I dag er Nordsjö et af de ledende og mest innovative varemærker i Norden. Vi har stor fokus på at udvikle og fremstille produkter, som er holdbare og bæredygtige for vort miljø og vores ambition er hele tiden at ligge minimum et skridt foran de krav som samfundet og lovgivningen stiller. I vores produktion i Sege, lige udenfor Malmö, som er Nordens største, udvikles og fremstilles maling, lak, spartel og træbeskyttelse til private forbrugere og erhvervsfolk. Nordsjö indgår i AkzoNobel koncernen, som er en af verdens største producent af maling.

Nordsjö
Amerikavej 15
1756 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum