Gå til indhold
Få billetter til lørdag på NorthSide

Pressemeddelelse -

Få billetter til lørdag på NorthSide

Man skal nu være hurtig for at sikre sig en endagsbillet til lørdag

Hvis du kunne tænke dig at se Beach House, Jamie xx, Puscifer, Wilco og Sigur Rós, men ikke har mulighed for at deltage i alle tre dage på NorthSide, så skal du ikke vente for længe med at få købt billet.

Der er nemlig kun få billetter tilbage til festivalens anden dag, hvor også Yelawolf, The Minds of 99, Wolf Parade, Jamie Lawson, C Duncan, AV AV AV og Unknown Mortal Orchestra er på programmet.

- Vi har kunnet melde udsolgt til NorthSide tre år i træk, og det er fantastisk at se, at det også går godt med salget i år. Vi har på kort tid opbygget et stort stampublikum, hvilket vi er meget stolte over, og det har skaffet os et rigtig godt ry som en hyggelig, flot og kvalitetsbevidst festival. Derudover skader det naturligvis heller ikke, at programmet er meget stærkt i år, udtaler talsmand for NorthSide, John Fogde.

NorthSide præsenterede egentlig årets plakat i slutningen af februar, men forventer alligevel at kunne offentliggøre et par nye navne mere i starten af april.

Udover lørdagens navne kan man blandt andet også opleve Beck, Bloc Party, Deftones, Duran Duran, Iggy Pop, Lukas Graham og The Chemical Brothers på dette års festival.

Related links

Emner

Kategorier


NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.


Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2016.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse

Relateret materiale

NorthSide afholdes i Eskelunden, Aarhus

NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.

Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.

NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.

NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.

Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.

Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.

På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.