Pressemeddelelse -
Kaffeentusiaster bringer Fairtrade kaffen til NorthSide
Torsdag d. 10. maj kl. 10-17 starter oplæringen af de 16 udvalgte NorthSide Baristaer på Peter Larsens Kaffes risteri i Viborg.
Involvering, bæredygtighed & innovation
Med publikum som formidlere vil NorthSide Festivalen, Peter Larsens Kaffe & Fairtrade Mærket Danmark udbrede budskabet omkring bæredygtighed. Rammen er NorthSide Festivalen 2012. Temaet er "Fairtrade kaffens vej til NorthSide".
"Vi involverer publikum gennem vores NorthSide Barista projekt. Interessen for at blive barista på festivalen har været overvældende. Vi har modtaget langt over 100 ansøgninger fra engagerede og dedikerede unge," udtaler Lars Aaen, Brand Manager hos Peter Larsens Kaffe.
De udvalgte
Projektet har vakt stor interesse blandt publikum, hvilket har resulteret i så mange kompetente ansøgninger, at holdet er blevet udvidet fra de den oprindelige størrelse på 10 til 16. "Det har været et rigtig skarpt felt, og nogle virkelig gode ansøgninger. Derfor har vi besluttet, at give nogle flere muligheden for at være en del af projektet," siger Lars Aaen.
Blandt ansøgerne er udvalgt 16 ambassadører for projektet, der nu skal oplæres og arbejde som baristaer i Peter Larsens Kaffes kaffebarer under festivalen - her skal de omdanne økologiske og Fairtrade certificerede kaffebønner til cremede caffe latte med mønster og andre moderne kaffespecialiteter.
Udvælgelsesprocessen har i særlig grad lagt vægt på ansøgernes engagement og evne til at begejstre samt naturligvis kærligheden til kaffe.
Første skridt på rejsen
Oplæringen af de 16 udvalgte starter torsdag d. 10. maj 2012 kl. 10-17 på risteriet i Viborg. Her skal de skal gennemgå kaffeskole, baristatræning og møde festivalens ledelse samt repræsentanter fra Fairtrade Mærket Danmark. Desuden lanceres filmen "Fairtrade kaffens vej til NorthSide Festivalen".
NorthSide baristatræningen er første skridt på en rejse, som hen over sommeren 2012 bringer mere end 300 kaffeglade unge danskere med Peter Larsens Kaffe og Fairtrade Mærket Danmark rundt på de danske festivaler.
Praktiske oplysninger vedr. NorthSide Barista Dagen 10. maj 2012
- Ud over Peter Larsens Kaffe vil NorthSide Festival og Fairtrade Mærket Danmark være repræsenteret på dagen.
- Der vil blive arrangeret buskørsel fra Aarhus: Afgangstidspunkt samt opsamlingssted følger senere. Tilmelding er dog nødvendig. Send en mail til laa@peterlarsenskaffe.dk hvis du gerne vil med bussen.
Kontaktoplysninger for yderligere information:
Lars Aaen, Brand Manager hos Peter Larsens Kaffe
Tlf.: 2144 1720
Mail: laa@peterlarsenskaffe.dk
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- kaffe
- barista
- peter larsen kaffe
- peter larsens kaffe
- bæredygtighed
- northside festival
- northside
- musik
- festival
- aarhus
NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk.
Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012.