Pressemeddelelse -

NorthSide indgår sponsoraftale med Bremen Teater

Den aarhusianske festival er blevet sponsor for arrangementet Nye Toner i København

NorthSide har siden 2010 bakket op om musik- og kulturmiljøet i  Aarhus blandt andet gennem sponsorater eller samarbejdsaftaler med SPOT Festival, Mejlgade for Mangfoldighed, Culture Works og mange andre. Men da NorthSide henter mere end halvdelen af sit publikum uden for Aarhus, vil der fremadrettet være mere fokus på også at lave aktiviteter uden for kommunegrænsen. Da 20 procent af gæsterne på NorthSide både i år og sidste år kom fra København, er første tiltag en ny sponsoraftale med Bremen Teater. Her er NorthSide med til at præsentere arrangementet Nye Toner, der har fokus på spændende ny dansk musik.

I forbindelse med det kommende arrangement Nye Toner #3 vil NorthSide desuden indtage en rolle som kurator og præsentere bandet Kites & Komets.

- Kites & Komets er navnet på Munich-sangeren Mikael Kærsgaards soloprojekt, hvor fokus er på stærke omkvæd og fængende electro pop. Vi kan se et stort potentiale i Mikaels sangskrivning, og derfor vil vi gerne præsentere ham overfor publikummet på Bremen, der allerede har ørerne indstillet til Nye Toner.

Sådan siger talsmand for NorthSide, John Fogde, der samtidig kan fortælle, at NorthSide fortsætter samarbejdet med Bremen Teater til januar, hvor NorthSide vil være sponsor for arrangementet Nye Toner #4.

Nye Toner #3 afvikles lørdag 26. oktober på Bremen Teater og udover Kites & Komets præsenteret af NorthSide vil de øvrige kuratorerne Kasper Nørlund (Spleen United), Sys Bjerre og Kaspar Kaae (CODY) præsentere musik fra henholdsvis Mø, Lovespeed og Chorus Grant.

Aftenen byder desuden på dj’s, musikquiz og mad serveret af tv-kokken Gorm Wisweh. Der er gratis adgang, og billetter kan reserveres via Billetlugen.

Nye Toner #3 kan opleves i Bremen Teater, Nyropsgade 39-41 København V, lørdag 26. oktober fra klokken 17:00.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • musik
  • festival
  • aarhus
  • nye toner
  • bremen teater
  • kites & komets

NorthSide 2013 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 14.-16. juni. Billetter kan købes via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2013.

Kontakt

Relateret materiale