Pressemeddelelse -

NorthSide klar med endagsbilletter

Et stærkt begrænset antal endagsbilletter til NorthSide 2014 sættes i salg lørdag 1. februar

Det går forrygende med salget af partoutbilletter til NorthSide 2014, men skulle man være så uheldig, at man ikke har mulighed for at deltage i alle festivalens tre dage, så er der nu en anden mulighed. Festivalen sætter nemlig lørdag 1. februar et stærkt begrænset antal endagsbilletter i salg via Billetlugen.dk.

I den forbindelse løftes sløret desuden for, hvilke dage de forskellige hovednavne spiller på festivalen. Der er stadig nogle ting, der skal falde på plads i programlægningen, men lige nu ligger det fast, at man fredag kan opleve Franz Ferdinand, The National og Quadron. Lørdag spiller både Mew og Röyksopp & Robyn Do It Again 2014, og søndag går Arcade Fire, Pixies og Queens of the Stone Age på scenen på NorthSide.

- Vi har lige nu solgt mere end dobbelt så mange partoutbilletter som samtidig sidste år, hvor vi allerede fik udsolgt i april, så det er særdeles positivt. Programmet er allerede stærkt, selvom vi kun har offentliggjort omkring en tredjedel af navnene, og der er masser af spændende musik på vej. Så det ser rigtig lovende ud for femte udgave af NorthSide.

Sådan siger John Fogde, talsmand for NorthSide, der samtidig kan afsløre, at der vil blive offentliggjort flere navne til programmet i næste uge.

NorthSide 2014 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 13.-15. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk. Endagsbilletter sættes i salg lørdag 1. februar kl. 10:00 og koster 795,- per styk.

NorthSide 2014 har indtil videre offentliggjort følgende navne: Ane Brun, Arcade Fire, Baby in Vain, The Blue Van, Cold Specks, Franz Ferdinand, Lucy Love, Lulu James, Mew, The National, Pixies, Quadron, Queens of the Stone Age, Röyksopp & Robyn Do It Again 2014, Turboweekend og WhoMadeWho.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • musik
  • festival
  • aarhus

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2014.

Kontakt

Relateret materiale

  • NORTHSIDE PRÆSENTERER RÖYKSOPP AND ROBYN DO IT AGAIN 2014

    DEN SVENSKE SANGERINDE ROBYN ER GÅET SAMMEN MED DEN NORSKE DUO RÖYKSOPP PÅ EN UNIK NY KONCERTTURNÉ, DER FØJES TIL PROGRAMMET FOR NORTHSIDE 2014 SAMMEN MED COLD SPECKS, LULU JAMES, BABY IN VAIN OG WHOMADEWHO.

  • PIXIES TIL NORTHSIDE

    DET BANEBRYDENDE AMERIKANSKE BAND FÅR FØLGESKAB AF DANSKE THE BLUE VAN

  • THE NATIONAL TIL NORTHSIDE

    The National, Lucy Love og Turboweekend føjes til programmet for NorthSide 2014.

  • ARCADE FIRE TIL NORTHSIDE

    Første hovednavn til NorthSide er canadiske Arcade Fire, der får følgeskab af norske Ane Brun samt Mew og Quadron

  • Nina Persson og MØ til NorthSide

    NorthSide offentliggør Nina Persson, Mø, The Brian Jonestown Massacre, Flogging Molly, Mount Kimbie og The Mountains til sommerens festival