Pressemeddelelse -

NorthSide klar med spilleplanen

Nu kan du se, hvornår de 41 navne fra årets program spiller på NorthSide

Det er et puslespil at placere 41 bands på tre forskellige scener på tre forskellige dage, men nu er de sidste brikker faldet på plads, og derfor kan NorthSide nu lancere spilleplanen for årets festival.

Dørene til NorthSide 2013 åbnes fredag 14. juni klokken 11:30, og første koncert på NorthSide i år bliver samtidig første koncert på den nye teltscene Red Stage. Her vil man kunne opleve engelske Tom Odell give sin første danske koncert, inden bands som Bloc Party, Keane, Phoenix og The Knife indtager henholdsvis Green og Blue Stage. Fredag rundes der af med et brag, når Nephew lukker aftenen med en koncert på Green Stage.

Dørene åbnes lørdag klokken 11:30 til en dag, hvor Modest Mouse, Biffy Clyro, Nick Cave & The Bad Seeds og The Flaming Lips skal give koncerter, inden Trentemøller sætter punktum for en fantastisk musikdag. Bemærk at der er udsolgt af endagsbilletter til lørdag.

På festivalens sidste dag åbnes pladsen igen klokken 11:30, og en time senere kan man opleve skotske Frightened Rabbit som første band på Red Stage. Det bliver startskuddet på en dag med navne som Fun. Gogol Bordello, Ellie Goulding, Band of Horses og Arctic Monkeys, inden festivalens sidste koncert skal leveres af Portishead.

Se spilleplanen på NorthSide.dk. Som altid tages der forbehold for ændringer i programmet.

Der er lige nu særdeles godt gang i billetsalget til NorthSide 2013, hvor flere billettyper allerede er udsolgt. Billetprisen for en partout-billet, der giver adgang til alle festivalens tre dage koster 1.095,- kroner frem til 1. maj. Men som salget går nu, kan vi ikke garantere, at der fortsat vil være ledige billetter til den tid.

Programmet for NorthSide 2013 er som følger: Alt-J (∆), Arctic Monkeys, Band of Horses, Biffy Clyro, Bikstok Røgsystem, Bloc Party, Daughter, Deap Vally, The Eclectic Moniker, Ellie Goulding, Everything Everything, Fallulah, The Flaming Lips, The Floor Is Made Of Lava, Frightened Rabbit, Fun., Gogol Bordello, Imagine Dragons, Kaizers Orchestra, Kashmir, Keane, Kings of Convenience, The Knife, Kristina Renée, Left Boy, Modest Mouse, Mø, Nephew, Nick Cave & The Bad Seeds, Passenger, Peter Sommer, Phoenix, Portishead, Rasmus Walter, Shaka Loveless, Spleen United, Tegan and Sara, Tom Odell, Trentemøller, When Saints Go Machine og The William Blakes.


Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • spilleplan
  • aarhus
  • festival
  • musik
  • northside festival
  • northside

NorthSide 2013 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 14.-16. juni. Billetter kan købes via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2013.

Kontakt

Relateret materiale

  • NorthSide lancerer dokumentarserie

    I denne uge kan man genopleve NorthSide 2012 i en dokumentarserie i fem afsnit, der har premiere på Northside.dk og Politiken TV

  • NorthSide og Verdens Skove indgår samarbejde

    NorthSide og Verdens Skove har indgået et samarbejde, der inkluderer en indsamling til opkøb af regnskov samt udsmykning af Caminoen fra Aarhus midtby til NorthSide

  • NorthSide fejrer Skovens Dag

    I forbindelse med Skovens Dag, 5. maj, lancerer NorthSide i samarbejde med Verdens Skove en indsamling for at samle penge ind til at redde et regnskovsområde på 30.000 m2, hvilket er størrelsen på NorthSides festivalplads.

  • Udsolgt til NorthSide!

    De sidste endagsbilletter er blevet solgt, og dermed er der fuldstændig udsolgt til NorthSide 2013

  • NorthSide nærmer sig udsolgt

    Der er nu kun 3.000 partout-billetter og omkring 1.000 endagsbilletter tilbage til NorthSide 2013