Pressemeddelelse -

NorthSide præsenterer releasekoncert med Dúné

Dúné udsender 4. februar deres tredje album, ”Wild Hearts”, og det vil fredag 25. januar blive fejret til en eksklusiv releasekoncert i Pumpehuset i København. Koncerten præsenteres af NorthSide i samarbejde med Royal Beer, der som en del af deres Tak Rock-kampagne vælger et af de tilmeldte bands til at varme op til koncerten.

I 2012 åbnede Dúné søndag Blue Stage på NorthSide med et brag foran tusindevis af ivrige fans og var med til at gøre festivalens sidste dag til en fantastisk oplevelse for alle involverede. Det gode forhold mellem Dúné og NorthSide udvides nu til et eksklusivt arrangement for fans af bandet og festivalen.

- Der var noget helt særligt over at se publikum stå i kø ved porten søndag morgen for at sikre sig pladser på første række til koncerten med Dúné på NorthSide sidste år og ekstra skønt at se, at det var hele ventetiden værd. Bandet leverede en forrygende koncert, og derfor er det fantastisk, at de har sagt ja til at præsentere deres nye materiale for første gang til vores arrangement.

Sådan siger talsmand for NorthSide, John Fogde, der samtidig vil bruge arrangementet til en workshop for særligt inviterede om udvikling af NorthSide, som vil blive afviklet inden koncerterne.

Der er gratis adgang til koncerten, men da det er et lukket arrangement, skal man have sikret sig en billet via dette link til billetlugen.dk for at få adgang. Der vil desuden være et meget begrænset antal billetter tilgængeligt i døren.

NorthSide præsenterer Dúné releasekoncert fredag 25. januar i Pumpehuset, og dørene åbnes klokken 19:00, hvor Royal Beer giver en gratis øl til de første gæster.

Billetter kan reserveres via Billetlugen.dk.


Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • aarhus
  • musik
  • northside festival
  • northside
  • dúné

NorthSide 2013 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 14.-16. juni. Billetter kan købes via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2013.

Kontakt

Relateret materiale