Pressemeddelelse -

Nyt droneprojekt går i luften på NorthSide

I samarbejde med Dronops Productions vil NorthSide give et nyt perspektiv på festivalen

I et forsøg på at få et bedre overblik over publikumsstrømmene på NorthSide har festivalen netop indgået samarbejde med den aarhusianske virksomhed Dronops Productions, der leverer professionelle droneløsninger til events.

Firmaet skal levere både video og luftfoto af pladsen og caminoen for at forhindre køer ved indgangen og optimere opbygningen af pladsen fremadrettet. Men dronerne skal også bruges til at give gæsterne et anderledes perspektiv på festivalen, så optagelserne vil blandt andet blive livestreamet til storskærmene.

- Droneoptagelser er utroligt populære for tiden og kan bruges til at lave virkeligt spektakulære videoer. I professionel sammenhæng er der dog en masse restriktioner med hensyn til sikkerhed. Så her er det betryggende, at folkene bag har en baggrund i Flyvevåbnet og har styr på både sikkerheden og de lovmæssige aspekter. Vores mål er at lave den mest imponerende, nytænkende og omfattende dronedækning af en musikbegivenhed til dato, og jeg er virkelig spændt på at se, hvordan NorthSide tager sig ud fra 100 meters højde, siger John Fogde, talsmand for NorthSide.

Det nye samarbejde giver NorthSide mulighed for blandt andet at eksperimentere med live dronevideo på Facebook, hvilket giver folk derhjemme mulighed for at følge lidt med i, hvad der foregår på festivalen.

Dronops Productions har tidligere lavet sikkerhedsvurderinger for Aarhus City Halvmaraton og Aarhus Bay Triathlon, hvor de også lavede optagelser, og denne sommer vil de både være til stede med droner på NorthSide og Tinderbox.

Besøg http://www.dronops.dk/ eller kontakt Christian Clemmensen Møller (christian@dronops.dk) for mere information.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • ns16
  • musik
  • festival
  • aarhus
  • dronops productions

NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2016.

Kontakt

Relateret materiale

  • The Vaccines til NorthSide

    Sangerinden Frances har meldt afbud til NorthSide 2016 og erstattes nu af den energiske engelske rockgruppe The Vaccines

  • Kom med hele vejen rundt om NorthSide

    NorthSide har indgået et nyt samarbejde med den aarhusianske startup-virksomhed KIGOP, der skal levere 360 graders video og virtual reality-oplevelser