Gå til indhold
Økologisk fadøl i hanerne på NorthSide

Pressemeddelelse -

Økologisk fadøl i hanerne på NorthSide

I år kan festivalgæsterne på NorthSide glæde sig til at smage en helt ny fadøl fra Tuborg. Den nye øl hedder Tuborg RÅ og er brygget på økologiske råvarer.

For første gang kan gæsterne på NorthSide i år nyde en kold Tuborg RÅ, der er en økologisk fadøl lavet særligt til det danske festivalmarked. Den nye økologiske øl besvarer et stort ønske fra NorthSide, der i år har øget sit fokus på bæredygtighed og økologi i både mad- og drikkevaresortimentet.

- Vi er meget glade for at kunne tilbyde denne økologiske Tuborg fadøl til festivalgæsterne på NorthSide, fortæller Brand Manager på Tuborg, Malin Gardeström.

Den nye økologiske øl vil være tilgængelig på fad i langt de fleste barer på festivalområdet, og fra NorthSides side håber man, gæsterne vil tage godt imod den nye tilføjelse til drikkevaresortimentet.

- Vi er meget spændte på at kunne præsentere økologisk fadøl for gæsterne i år. Økologi er i den grad på dagsordenen på NorthSide 2014, hvor alle boder vil have mad på menuen, der som minimum er 30 procent økologisk, og flere boder har enten økologisk sølv- eller guldmærke. Så det er fantastisk, at vi nu kan følge trop med Tuborg RÅ og få økologisk øl i hanerne, siger John Fogde, talsmand for NorthSide.

Tuborg RÅ er en ufiltreret øl på 4,5 % alkohol og bærer det danske Ø-mærke. Øllets farve er en smule uklar på grund af malt-, humle- og gærrester, som ikke er filtreret fra, og dette giver også en fuldendt og rig smag. 

Yderligere information:

Malin Gardeström, Brand Manager, Tuborg : mg@carlsberg.dk 

NorthSide: John Fogde, john.fogde@northside.dk

Related links

Emner

Kategorier


NorthSide 2014 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 13.-15. juni. 

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere om NorthSide 2014.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse

Relateret materiale

NorthSide melder udsolgt

NorthSide melder udsolgt

Samtlige billetter til NorthSide 2014 er væk, og samtidig annonceres tilføjelsen af Bombay Bicycle Club efter en aflysning fra St. Vincent

MASH lancerer grønne bøffer

MASH lancerer grønne bøffer

Den landskendte steakhouse-kæde MASH går nu ind på det store økologiske felt. Det sker i forbindelse med, at MASH for tredje år i træk bliver samarbejdspartner med festivalen NorthSide. I år skal MASH servere grønne bøffer til de sultne festivaldeltagere på den succesfulde festival.

NorthSide går all in på økologi

NorthSide går all in på økologi

Det bliver ikke til at komme udenom økologi for gæsterne på festivalen NorthSide i år. Alle madbodernes retter vil som minimum være 30 procent økologiske, og festivalen forventer at ramme en økologiandel på 70 procent i alt. NorthSide har desuden samarbejdet med Tuborg om lanceringen af bryggeriets første økologiske fadøl.

NorthSide afholdes i Eskelunden, Aarhus

NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.

Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.

NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.

NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.

Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.

Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.

På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.